Amatørarkæolog finder fornemt danefæ

1300 år gammel broche fundet på mark i Vendsyssel

En meget velbevaret broche af sølv fra 700-tallet i yngre germansk jernalder er fundet i Vendsyssel.

Den unikke 3,8 cm høje broche, der forestiller en af den nordiske mytologis valkyrier, er fundet af amatørarkæolog Kim Rasmussen. Broschen lokaliseredes på en pløjemark, da Kim Rasmussen foretog rekognoscering efter oldsager med sin metaldetektor.

Brochen, der giver et af de sjældne kig ind i oldtidens billedverden, vil om kort tid kortvarigt blive udstillet på Vendsyssel historiske Museum i Hjørring, hvorefter den bringes til Nationalmuseet til danefæbehandling.

Vendsyssel historiske Museum vil efter endt danefæbehandling forsøge at få brochen udstillet permanent i Hjørring, oplyser Torben Nilsson fra museet.


Seneste nyt

fra Nordjylland