Amok hos ekskæresten med motorsav

En forsmået 28-årig mand gik bersærk hos sin ekskæreste med en motorsav og splittede hjemmet ad. Bagefter satte han ild til huset.

Der blev arbejdet intenst i en 28-årig kvindes hjem på Tunvej ved Frederikshavn, da hendes tidligere kæreste fra Ålbæk kiggede forbi med en motorsav.

Den rasende mand savede inventaret i småstykker og samlede det i huset, før han stak ild til bunken.

Kvinden var ikke hjemme, men slikkede sårene andetsteds, efter at samme ekskæreste søndag overfaldt hende med slag.

- Han er nu anholdt og sigtet for både vold, brandstiftelse og hærværk, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Mandens uønskede ommøblering i kvindens hjem fandt sted kort før middag torsdag, og politiet blev alarmeret af vidner til amokløbet.
/ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland