Peder Hvelplund var meget længe om at komme i Folketinget - 29 år. Da han endelig kom ind, har han til gengæld gjort en bemærkelsesværdig lynkarriere. 

Den ny gruppeformand var i årtier partisoldaten, der stillede op, skrev læserbreve og i valgkampe talte på det ene vælgermøde efter det andet. Men valgt blev han aldrig, selv om Enhedslisten siden sin start næsten altid har fået stemmer nok til et mandat i Nordjylland. 

Det skyldes blandt andet, at Enhedslisten stiller kandidater op på en anden måde end de fleste andre partier. 

For det første anvender man såkaldt partiliste-opstilling. Det betyder, at mandatet næsten altid tilfalder spidskandidaten, uanset hvordan de personlige stemmer fordeler sig. For det andet vælges spidskandidaten ikke i de lokale partiforeninger, men på partiets landsmøde.

Her slår det igennem, at Enhedslisten har langt flest medlemmer i København og andre storbyer. Oftest har de til det relativt sikre mandat i Nordjylland valgt en kandidat med rødder i disse områder.

Senest skete det med Stine Brix, der 2011-19 var valgt i Nordjylland for Enhedslisten.

Peder Hvelplund var nr. to på listen og blev hendes suppleant i Folketinget. Han havde det “held”, at Stine Brix to gange var på barsel, hvor han vikarierede og fik lejlighed til at vise, hvad han kunne.

Det var stærkt medvirkende til, at da man efter Stine Brix’ farvel skulle vælge ny spidskandidat, pegede landsmødet på ham.

I 2019 blev han for første gang valgt i egen ret. Han har siden vist sig som en flittig, driftssikker politiker, der samtidig kan formulere sig, så folk forstår, hvad han siger. 

Peder Hvelplund ytrer sig med afsæt i et stærkt ideologisk fundament. Han er socialist (og har som et af sine forbilleder Rosa Luxemburg, den tyske socialist, der efter Første Verdenskrig forgæves prøvede at lave en kommunistisk revolution i Tyskland - så vidt muligt er han i Berlin, når årsdagen for mordet på hende i 1919 markeres). Men han er også rundet af sin nordjyske hverdag og de udfordringer, det kan give at leve på landet. 

Han og hans kone, der er byrådsmedlem i Hjørring, har hver sin bil. Boede de på Nørrebro i København, var det ikke nødvendigt, men det er det, fastholder han, når man bor, hvor han bor, er glad for at bo og gerne vil blive boende.

At man vælger “en bonderøv” som ham (hans eget udtryk) til gruppeformand, er også et signal om, at Enhedslisten gerne vil øge tilslutningen uden for storbyerne. 

Fremtiden vil vise, om det er tilstrækkeligt at have en gruppeformand, der bor på landet - eller om også politikken, prioriteringerne og retorikken justeres. 

Enhedslisten adskiller sig også fra mange andre partier ved at have et rotationsprincip. Det betyder, at en folkevalgt, som reglerne er i dag, skal vige pladsen efter et vist antal år. En række profiler, deriblandt Pernille Skipper, kan ikke genvælges, og Enhedslisten er lige nu ved at sætte et nyt hold.

Det er ikke ham, men en lille håndfuld kvindelige folketingskolleger, der nævnes som de første bud på en ny politisk leder, men som gruppeformand får han foreløbig frem mod skiftedagen en central placering ved siden af den nuværende politiske leder. 

Samtidig er der med hans valg nu hele tre partier, hvor en nordjyde besætter den vigtige, koordinerende post som gruppeformand på Christiansborg. Det er også tilfældet i Socialdemokratiet og Venstre. 

Det er under alle omstændigheder en fjer i hatten for Peder Hvelplund og for Nordjylland, at han så hurtigt avancerer i sit parti og dermed tydeligt er tiltænkt en plads helt i front på det nye hold.