Anholdt 5 gange på 3 døgn

Politiet i Hjørring har siden torsdag aften anholdt en 19-årig mand 5 gange. Nu søger politet hjælp i det sociale system.

Den 19-årige mand var med til at køre ræs torsdag aften på Tornby Stadion. I nat blev han først spottet som passager i den samme firhjulstrækker, som torsdag raserede Tornby Stadion. Kl. 00.40 blev han så spottet bag rattet på selvsamme bil uden kørekort og anholdt.

Efter endt afhøring bliver den 19-årige så løsladt 01.50. 45 minutter senere bliver han anholdt igen. Fra politiet er han tilsyneladende gået direkte op i Jernbanegade i Hjørring og er gået i gang med et slagsmål.

- Nu holder vi på ham, indtil vi finder ud af, hvad vi skal gøre ved ham. Han har tilsyneladende svært ved at opføre sig ordentligt, siger Vagtchef Frank Liltorp, Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland