04:43

Anne Kejser er ny vært i Nordjylland LIVE på TV2 Nord. Foto: Robert Bedsted

1 af 2

Anne Kejser er ny vært i Nordjylland LIVE

TV2 Nord får fra november ny vært i Nordjylland LIVE, når vi byder velkommen til Anne Kejser.

Anne Kejser er fra 1. november ansat som vært på Nordjylland LIVE og som vært på programmer på TV2 Nord Salto.

- I Anne Kejser får vi en værtstype til Nordjylland Live, som vi ikke har i dag, og Anne vil helt sikkert tilføre Nordjylland LIVE en ny dimension, da hun ikke kommer med den klassiske journalistuddannelse men med en bred erfaring fra andre brancher og samtidig med mange års erfaring som studievært, siger TV2 Nords chefredaktør, Jesper Christiansen.

Anne Kejser har de seneste år været vært på ANR på morgenprogrammet Anne og De Herreløse Hunde. Anne Kejser blev for alvor kendt i programmet Slemme Slemme Piger, hvor hun tog fusen på danskerne ved hjælp af skjult kamera.

Anne er skuespiller og uddannet musicalperformer fra Det Danske Musical Akademi i 2005. Hun har optrådt i flere revyer og musicals rundt i Danmark. Anne har været deltager i flere TV-programmer. Bl.a. Vild med Dans, Til middag hos, Fangerne på fortet og Masterchef. Hun har desuden arbejdet som fotomodel hos Basic CPH og som syngende tjener i Herning.

Anne har også været vært på forskellige programmer som Big Brother, Bypiger søger Bonderøve og Winter Wipe Out.

Anne Kejser begynder på TV2 Nord den 1. november, og skal udover at være vært i Nordjylland Live også arbejde med forskellige programmer på TV2 Nord Salto.

Du kan møde Anne Kejser i aften i Nordjylland LIVE. Her kan du også se, hvordan det så ud i radioen kl. 7.06, da ANR breakede nyheden.