Arla satser på økologien

Arla skummer fløden af danskernes begejstring for økologiske varer. Mejerigiganten forsøgte søndag at nå ud til forbrugerne med deres økologiske budskab, da der landet over var Øko Dag

Hele søndagen havde landmand Lars Christian Ottosen ved Brønderslev åbent hus på sin gård ved Brønderslev. Og det var ganske populært. Flere hundrede danskere var mødt op for at se de økologiske køer komme på græs.

Men Arla havde også en finger med i spillet: mejerigiganten diskede op med smagsprøver på yoghurt, mælk, ost og kakaomælk - alt sammen økologisk.

Den store satsning på det økologiske område glæder landmanden ved Brønderslev.

- Det er dejligt, at Arla nu satser på økologien. Det er det, vi skal leve af, så jeg er glad. Men det er også dejligt, at flere forbrugere generelt køber mere økologisk, siger landmand Lars Christian Ottosen til TV2/NORD.

Forsiden lige nu