Arrangement: Kom med bag kulisserne til dokumentaren "Rejseholdet"

Kom med TV2 Nords seerklub, Club Nord, med til foredrag om TV2's krimidokumentarserie "Rejseholdet - jagten på en morder".

I januar løb TV2's populære krimidokumentarserie "Rejseholdet - jagten på en morder" over skærmen. Og nu følger TV2 Nords seerklub, Club Nord, op på serien med et unikt arrangement.

Den 1. marts kan du nemlig komme med i kulisserne til serien, når idémanden bag serien og en af Rejseholdets garvede efterforskerede holder foredrag for Club Nords medlemmer.

Det sker i Aalborg Kongres & Kultur Center. 

Her kan man møde TV2-redaktør Nils Bomann, som fortæller om arbejdet med at udvikle, researche og optage de fire afsnit om nogle af Rejseholdets sager og deres opklaringsarbejde. Undervejs vil der blive vist udvalgte klip fra tv-programmerne.

Aftenen byder desuden på en personlig fortælling fra tidligere efterforsker i Rejseholdet og medvirkende i programmet, Kurt Kragh. Han fortæller sin version af at være med til at opklare nogle af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende drabssager.

Hele foredraget vil vare cirka to timer inklusiv en kort pause. Tilmelding kan ske ved at trykke her


Seneste nyt

fra Nordjylland