Barnebarn reddede 88-årig fra brand

En 88-årig kvinde ringede til sin familie, da hun onsdag aften opdagede en brand. Hendes barnebarn kom hende til undsætning.

Brand i tæppe
Den ældre kvinde opdagede onsdag aften, at der var gået ild i et varmetæppe i hendes seng. Den 88-årige ringede til sin familie, som straks anmeldte branden.

Barnebarn hjalp
Imidlertid tog kvindens 21-årige barnebarn hjem til den ældre kvindes adresse i Hasserisgade i Aalborg. Her fik han hurtigt hjulpet den 88-årige ud af den røgfyldte lejlighed.

Indlagt til observation
Ilden var i mellemtiden gået ud igen, men både kvinden og barnebarnet blev kørt til skadestuen til observation for røgforgiftning.

Det skriver P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland