Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.
Du finder afsnittet af Nordliv, som omhandler Vera og Bent Skindhøj nederst i artiklen.
Vera var 19 og Bent 26, da de første gang rejste ud sammen for at hjælpe i Afrika. Nu er de 70 og 76 og arbejder stadig i Afrika.
I 15 år arbejdede Bent og Vera for den lutherske kirke netop i den centralafrikanske republik.
- Vi forlod den centralafrikanske republik. Men vores hjerter blev derude ved folkene, understreger Bent Skindhøj, der sammen med sin kone Vera er stifter af foreningen Hjerte for Afrika.
Starten på foreningen
De har bygget skoler, mor-barn center og meget andet, men parret forlod et land, hvor rebeller hærgede og gjorde livet uhyre vanskeligt for befolkningen. Hjemme i Himmerland modtog Vera og Bent derfor flere desperate nødråb fra dem, de tidligere havde hjulpet.
Parrets tre børn, der er opvokset i Afrika, kunne godt se, at deres forældre var nærmest ulykkelige over ikke at kunne hjælpe.
- Vores børn opfordrede os til, at starte vores egen forening, forklarer Bent.
Så i januar 2014 stiftede de to foreningen Hjerte for Afrika, og i løbet af et par år var der cirka 300 medlemmer og økonomi nok til, at det store arbejde kunne begynde.
- Ikke ret langt fra, hvor vi bor, der skulle der nedrives nogle drivhus. Og der var masser af dejlig jern i, som kunne bruges til alt muligt.Vi fik lavet en aftale - en meget billig aftale - om at få alt det jern. Og gennem to år stod vi på grunden derude og tildannede alle bærende konstruktioner til udviklingscentret, forklarer Bent.
Børnehaven gør en forskel for både voksne og børn
Den første aktivitet har været i gang længe, nemlig børnehaven.
- Det er der, børnene er, når det regner, eller når de skal lege med ting, som ikke kan tåle at være ude. Ellers så er de ude på en stor legeplads, hvor de har gynger og vipper og de her små plastikscooter, som vi har sendt ud, som er et kæmpe hit, forklarer Vera.
- Jeg tror, at der er 16 børn, der er tilmeldt. Og det har vi bevidst holdt lavt, fordi de tre personer, som står for børnehaven, de jo ingen pædagogisk uddannelse har. De har ingen erfaring med at arbejde med børn, sådan som vi synes, der skal arbejdes med børn. Så indtil de ligesom har fået en forståelse og en fornemmelse af, hvordan man nu takler børn på den måde, så har det været en udfordring for dem at bare have de 16 børn, der var, forklarer Vera.
- Det er jo et land fyldt med konflikter, og det oplever de jo. Og derfor prøver vi at lære dem, at når der opstår en konflikt, så bruger man ikke næverne. Man bruger munden. Man må snakke sig til ret om det. Altså det er så vigtigt i det samfund, at man lærer at håndtere konflikter ved at snakke sig til ret.
Det er Veras og Bents arbejde med børnene, som foreningens formand sætter allerstørst pris på.
- Mange børn, der er nede i den alder af to til fem år, de bliver forsømt. Familien har ikke rigtig overskud til dem. De er for store til at blive båret af deres mor og for små til at arbejde. Så de går lidt for lud og koldt vand, og de mangler gnisten der. De får ikke lært de ting, som vi synes, er en selvfølge, at børn skal lære. Det kan de så få lært i børnehaven, Og der siger Vera og Bent, at de kan se, hvordan der kommer lys i børnenes øjne, når de har været der et stykke tid, erkender Niels Grymer, der er formand for Hjerte for Afrika.
- Man kan forandre børnene, men man kan også forandre de voksne gennem børnene. Blandt andet var der en mor, som sagde, at hun var nødt til at gå i byen og købe sæbe nu. Fordi hun havde sagt til sit barn, “kom nu skal vi spise.” Og så havde barnet sagt, “nej jeg kan ikke spise, før jeg har vasket hænder, for det har jeg lært i børnehaven.”
Hjælper også voksne
I den store bygning er der også snedkerværkstedet, hvor folk fra byen med tiden kan få en uddannelse.
- Vi har en uddannet snedker, som vi selv har fået uddannet, mens vi stadigvæk var derude indtil år 2000. Og han står for det her værksted, forklarer Vera.
Når Vera og Bent er hjemme i Himmerland, er det snedkeren, der overtager styringen og udbetaler løn til de 11 ansatte.
- Så har vi jo så de her fire hektar jord, hvor vi dyrker forskellige afgrøder, som bliver brugt.
Den centralafrikanske republik er stadig præget af oprør og uro. Derfor er det ikke noget nemt land at arbejde i.
- Selvfølgelig er der jo hele tiden udfordringer. Også hvor vi tænker, hvordan kommer vi lige igennem det problem der?, forklarer Bent.
I Bouar må man selv sørge for strøm fra solen eller en generator. Vand får man kun, hvis man selv borrer efter det.
- På grund af den tilstand, der har været i rigtig, rigtig mange år med vold og uro, så har de måske lidt mistet troen på, at det kan blive bedre .Og at det hjælper at gøre noget, forklarer Vera.
- Så vil vi gerne give dem uddannelse. Hjælpe dem til at forstå, at de selv kan ændre deres situation, fortsætter Bent.
- De skaber håb i et samfund, hvor mennesker faktisk har mistet håbet og troen på, at tilværelsen kan blive bedre. Og også blandt folk, som føler sig glemt af verdenssamfundet. Der bliver godt nok pumpet mange penge ind, men de forsvinder jo i regeringen, eller i andres lommer. Så de mærker ikke rigtig den hjælp udefra, konstaterer formand Niels Grymer.
Vil hjælpe dem med at drive centret selv
Seks store kufferter er ved at blive pakket til næste tur, da TV2 Nord besøger Bent og Vera. Centret skal nemlig officielt indvies med stor festivitas.
- Det bliver en stor dag. Ikke mindst for vores ansatte. Og befolkningen omkring os, konstaterer de begge to.
Vera og Bent kan ikke bare læne sig tilbage og nyde deres otium. Arbejdet i Afrika er for vigtigt for dem.
- Det allervigtigste det er, at når vi ikke mere kan tage afsted, at de så har set lyset. Hvis man kan sige det på den måde.
Målet er, at de 11 ansatte med tiden kan drive centret selv.
- De skal se, at det nytter. Og det var det vores datter var med til at give dem i sin undervisning i blandt andet selvforståelse. Hvor de ligesom bliver klar over, at de har en mulighed for at gøre noget, pointerer Vera.
Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.
- To gange om året, så længe vi kan, konstaterer de.
Fordi de ved, de kan gøre den berømte forskel.
- Børnene, de spiller en stor rolle for os, siger Vera berørt.
- Det, der gør det i den sidste ende, det er, at vi holder af den befolkning derude. Det er på en eller anden måde et drivværk. Vi kan ikke bare stoppe. De er en del af vores tilværelse, hvor vi lever med i deres sorg og glæder, afslutter Bent.
Se hele afsnittet af Nordliv herunder:
