Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bent og Vera har hjulpet børn og voksne i Afrika i 50 år, og de bliver ved, til de ikke kan mere

Foto: Michael Andersen

Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.

Du finder afsnittet af Nordliv, som omhandler Vera og Bent Skindhøj nederst i artiklen. 

Vera var 19 og Bent 26, da de første gang rejste ud sammen for at hjælpe i Afrika. Nu er de 70 og 76 og arbejder stadig i Afrika. 

I 15 år arbejdede Bent og Vera for den lutherske kirke netop i den centralafrikanske republik.

- Vi forlod den centralafrikanske republik. Men vores hjerter blev derude ved folkene, understreger Bent Skindhøj, der sammen med sin kone Vera er stifter af foreningen Hjerte for Afrika.

Starten på foreningen 

De har bygget skoler, mor-barn center og meget andet, men parret forlod et land, hvor rebeller hærgede og gjorde livet uhyre vanskeligt for befolkningen. Hjemme i Himmerland modtog Vera og Bent derfor flere desperate nødråb fra dem, de tidligere havde hjulpet.

Parrets tre børn, der er opvokset i Afrika, kunne godt se, at deres forældre var nærmest ulykkelige over ikke at kunne hjælpe.

- Vores børn opfordrede os til, at starte vores egen forening, forklarer Bent.  

Så i januar 2014 stiftede de to foreningen Hjerte for Afrika, og i løbet af et par år var der cirka 300 medlemmer og økonomi nok til, at det store arbejde kunne begynde.

- Ikke ret langt fra, hvor vi bor, der skulle der nedrives nogle drivhus. Og der var masser af dejlig jern i, som kunne bruges til alt muligt.Vi fik lavet en aftale - en meget billig aftale - om at få alt det jern. Og gennem to år stod vi på grunden derude og tildannede alle bærende konstruktioner til udviklingscentret, forklarer Bent.

Børnehaven gør en forskel for både voksne og børn

Den første aktivitet har været i gang længe, nemlig børnehaven.

- Det er der, børnene er, når det regner, eller når de skal lege med ting, som ikke kan tåle at være ude. Ellers så er de ude på en stor legeplads, hvor de har gynger og vipper og de her små plastikscooter, som vi har sendt ud, som er et kæmpe hit, forklarer Vera.

- Jeg tror, at der er 16 børn, der er tilmeldt. Og det har vi bevidst holdt lavt, fordi de tre personer, som står for børnehaven, de jo ingen pædagogisk uddannelse har. De har ingen erfaring med at arbejde med børn, sådan som vi synes, der skal arbejdes med børn. Så indtil de ligesom har fået en forståelse og en fornemmelse af, hvordan man nu takler børn på den måde, så har det været en udfordring for dem at bare have de 16 børn, der var, forklarer Vera.

- Det er jo et land fyldt med konflikter, og det oplever de jo. Og derfor prøver vi at lære dem, at når der opstår en konflikt, så bruger man ikke næverne. Man bruger munden. Man må snakke sig til ret om det. Altså det er så vigtigt i det samfund, at man lærer at håndtere konflikter ved at snakke sig til ret.

Det er Veras og Bents arbejde med børnene, som foreningens formand sætter allerstørst pris på.

- Mange børn, der er nede i den alder af to til fem år, de bliver forsømt. Familien har ikke rigtig overskud til dem. De er for store til at blive båret af deres mor og for små til at arbejde. Så de går lidt for lud og koldt vand, og de mangler gnisten der. De får ikke lært de ting, som vi synes, er en selvfølge, at børn skal lære. Det kan de så få lært i børnehaven, Og der siger Vera og Bent, at de kan se, hvordan der kommer lys i børnenes øjne, når de har været der et stykke tid, erkender Niels Grymer, der er formand for Hjerte for Afrika.

- Man kan forandre børnene, men man kan også forandre de voksne gennem børnene. Blandt andet var der en mor, som sagde, at hun var nødt til at gå i byen og købe sæbe nu. Fordi hun havde sagt til sit barn, “kom nu skal vi spise.” Og så havde barnet sagt, “nej jeg kan ikke spise, før jeg har vasket hænder, for det har jeg lært i børnehaven.”

Foto: Privatfoto

Hjælper også voksne

I den store bygning er der også snedkerværkstedet, hvor folk fra byen med tiden kan få en uddannelse.

- Vi har en uddannet snedker, som vi selv har fået uddannet, mens vi stadigvæk var derude indtil år 2000. Og han står for det her værksted, forklarer Vera.

Når Vera og Bent er hjemme i Himmerland, er det snedkeren, der overtager styringen og udbetaler løn til de 11 ansatte.

Foto: Privatfoto

- Så har vi jo så de her fire hektar jord, hvor vi dyrker forskellige afgrøder, som bliver brugt.

Den centralafrikanske republik er stadig præget af oprør og uro. Derfor er det ikke noget nemt land at arbejde i.

- Selvfølgelig er der jo hele tiden udfordringer. Også hvor vi tænker, hvordan kommer vi lige igennem det problem der?, forklarer Bent.

I Bouar må man selv sørge for strøm fra solen eller en generator. Vand får man kun, hvis man selv borrer efter det.

- På grund af den tilstand, der har været i rigtig, rigtig mange år med vold og uro, så har de måske lidt mistet troen på, at det kan blive bedre .Og at det hjælper at gøre noget, forklarer Vera.

- Så vil vi gerne give dem uddannelse. Hjælpe dem til at forstå, at de selv kan ændre deres situation, fortsætter Bent.

- De skaber håb i et samfund, hvor mennesker faktisk har mistet håbet og troen på, at tilværelsen kan blive bedre. Og også blandt folk, som føler sig glemt af verdenssamfundet. Der bliver godt nok pumpet mange penge ind, men de forsvinder jo i regeringen, eller i andres lommer. Så de mærker ikke rigtig den hjælp udefra, konstaterer formand Niels Grymer.

Vil hjælpe dem med at drive centret selv

Seks store kufferter er ved at blive pakket til næste tur, da TV2 Nord besøger Bent og Vera. Centret skal nemlig officielt indvies med stor festivitas.

- Det bliver en stor dag. Ikke mindst for vores ansatte. Og befolkningen omkring os, konstaterer de begge to.

Vera og Bent kan ikke bare læne sig tilbage og nyde deres otium. Arbejdet i Afrika er for vigtigt for dem.

- Det allervigtigste det er, at når vi ikke mere kan tage afsted, at de så har set lyset. Hvis man kan sige det på den måde.

Målet er, at de 11 ansatte med tiden kan drive centret selv.

- De skal se, at det nytter. Og det var det vores datter var med til at give dem i sin undervisning i blandt andet selvforståelse. Hvor de ligesom bliver klar over, at de har en mulighed for at gøre noget, pointerer Vera.

Foto: Privatfoto

Så længe helbredet er til det, og så længe de har opbakningen fra et stort bagland, bliver Vera og Bent ved med at rejse til Afrika.

- To gange om året, så længe vi kan, konstaterer de.

Fordi de ved, de kan gøre den berømte forskel.

- Børnene, de spiller en stor rolle for os, siger Vera berørt.

- Det, der gør det i den sidste ende, det er, at vi holder af den befolkning derude. Det er på en eller anden måde et drivværk. Vi kan ikke bare stoppe. De er en del af vores tilværelse, hvor vi lever med i deres sorg og glæder, afslutter Bent.

Se hele afsnittet af Nordliv herunder: 


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.


Flyvestation Aalborg sender jagerfly til Argentina

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det første blev sendt afsted i dag.

Det første af i alt 25 F16-jagerfly, som Argentina har købt af Danmark, blev i dag sendt afsted fra Flyvestation Aalborg. I alt har Argentina købt 24 F-16 fly af Danmark.

Flyet kan ikke flyve, men det skal bruges af at de argentinske flymekanikere, så de kan lære flyet at kende, og øve sig på at reparere det, inden resten af F16-flyene på et senere tidspunkt kommer til landet. De nedpakkede F-16 fly blev læsset på et argentinsk Herkules transportfly, så det kunne komme til sit nye hjem.

-Under uddannelse der kan der jo ske ting som ikke var helt efter planen. Så er det væsentlig bedre, at de har et fly de kan øve sig på. Så de kan lære af de fejl de begår, uden det har konsekvenser. Både økonomiske eller flysikkerhedsmæssigt, siger major Jens Aabo fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Genbrug er at foretrække

Personligt er majoren glad for, at flyene er solgt, så de kan bruges af en andre nation.

- Vi har jo før taget fly ud af drift, som vi har skåret i små stykker, og det er langt værre end at vide, at nu er der en anden nation, der kan bruge de her fly måske 20 år endnu, siger major Jens Aabo.

Fra næste år og frem til 2028 bliver de resterende 24 F16-fly leveret til Argentina i grupper med seks fly ad gangen - og det kan lade sig gøre, fordi F-16 piloter er uddannede til at tanke flyet imens det er i luften.


Kæmpe nordjysk auktionshus ryster i waders’ene: Langt mellem jomfruhummerne

Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er især de fisk og skaldyr, som det kræver meget energi at fiske, der er i fare for at forsvinde fra auktionen.

Nytår og jul er højsæson for fisk på middags- og frokostbordet, men i fremtiden kan nordjyderne få færre fisk og skaldyr at vælge imellem.

Sådan lyder den dystre vurdering fra Finn Møller, der er auktionarius på Hirtshals Fiskeauktion. For når den nye CO2-afgift på fiskeriet bliver indfaset til nytår, er det ikke alle fisk, det kan betale sig for fiskerne at fiske.

-Vi kommer til at se nogle fiskere, der kommer til at sortere i, hvad det er, de vil forsøge at fange, og hvornår de vil gå på havet, for det er jo store udgifter, man pålægger dem - uden de har chance for at komme udenom, siger Finn Møller.

- Vi har jomfruhummere her, og dem kommer danskerne sandsynligvis til at kigge rigtig, rigtig langt efter, medmindre man kan finde det ved udenlandske både, der jo ikke bliver ramt af den afgift her, siger auktionarius, der også forventer, at kulleren bliver et særsyn på auktionen, når afgiften indføres.

Men hvad skal man så gøre i stedet?

- Man kunne måske have gradueret det lidt. Man kigger på et erhverv, hvor den gennemsnitlige fisker er omkring 60 år gammel. Og de her fiskere kommer ikke til at sætte andre motorer i deres fartøjer. De kommer i stedet til at stoppe. Og det kommer til at betyde, at vi får væsentligt færre fartøjer i de kommende år her på stedet, siger Finn Møller og fortsætter:

- Problemet er, at man lige nu ikke giver nogen tid til at omstille sig. Havnen er ikke klar. Fiskerne er ikke klar til det. Teknologien er klar, men den er alt for dyr og der er ikke nogle forhandlere af det. Så lige nu er der ingen muligheder for den danske fisker.

Det er især jomfruhummeren, der er i fare for at forsvinde fra auktionen med fiskeriets nye CO2-afgift. Foto: TV2 Nord

På sigt går det jo sikkert mod noget grønnere, når vi kigger på alt, vi foretager os i verden. Så kan det ikke blive en konkurrencefordel for dansk fiskeri?

- Det kunne være et rigtigt godt argument. Men det, vi ser i bagklogskabens lys, er, at når man afvikler noget, som jeg tror, vi kommer til nu, så får du ikke udviklet noget bagefter.

- Hvis du mister 20 procent af fartøjerne, hvilket bare er min sølle formodning, får vi ikke de 20 procent af fartøjerne igen, når teknologien og havnen er klar. Så lige nu har vi ingen alternativer, siger Finn Møller og langer ud efter "de partier, der har besluttet det":

- Lige nu mislykkes man i stor stil.


Diannie går kun i bad to gange om ugen for at spare på elregningen

Der bliver ikke tændt for varmen hos Diannie.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Diannie er chokeret over torsdagens elpriser. Og hun er ikke den eneste.

Hvis nogle vil have aftensmad efter 17, så hedder det rugbrød. Sådan er én af de drastiske metoder, Diannie Tekin har indført i lejligheden i Nørresundby for at spare på strømmen.

Her bor hun med sine to voksne børn. Og da hun så torsdagens elpriser på op til 10,34 kroner per kilowattime i sin app, blev hun noget chokeret.

- Det er helt ude af proportioner, siger hun og fortsætter:

- Jeg er på variabel el og bruger slet ikke strømmen, når den er dyr.

Etagevask og tidlig aftensmad

Det er muligt, fordi alt i hjemmet indrettes efter elpriserne. Diannie har ikke opvaskemaskine, hun vasker kun tøj om lørdagen og laver aftensmad mellem klokken 15. og 15.30. Allersenest 17.

Og så går hun kun i bad to gange om ugen - ellers hedder det etagevask resten af tiden. Det kræver nemlig el at varme vandet op.

- Det gælder ikke børnene. De er vokset op i en anden tid, så det ville tage livet af dem, griner Diannie Tekin, der er på førtidspension og derfor har lettere ved at flytte sit elforbrug til de billige timer.

El-tips

  • Hold snor i dine opladninger. 
    Trådløs opladning kræver op til 50 procent mere strøm end opladning med et kabel.

  • Fnug i filteret øger forbruget.
    Hvis dit filter i tørretumbleren er fyldt med fnug, kan det øge forbruget med over 10 procent på grund af den forlængede tørretid. En anden vane er at centrifugere tøjet først. Tørrer du tøj ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger tre gange om ugen, kan du årligt spare 140 kWh. Det svarer til cirka 770 kroner.

  • Overvej hvordan du streamer film og serier.
    Du kan spare helt op til 95 procent strøm, hvis du streamer via et Chromecast eller Apple TV i stedet for PlayStation eller Xbox.

  • Tjek fryser og køleskab.
    Dit strømforbrug stiger med 5 procent for hver grad, temperaturen falder i dit køleskab eller fryser. Den helt balance mellem holdbar mad og et fornuftigt strømforbrug er 5°C i køleskabet og -18°C i fryseren.

  • Mindre kogevand
    Skal du spare ekstra, når du koger vand, kan et låg på gryden desuden strømforbruget. Og ved at bruge mindre vand at koge i, kan du spare hele 30 procent hver gang, du forbereder dine måltider på et elektrisk komfur.

Kilde: Norlys

Flytter forbruget

Men Diannie er langt fra den eneste. Susan Knøs fra Aalborg er også på en variabel elaftale og forsøger desperat at skære helt ned på elforbruget.

- Vi har råd til det nu, men hvis priserne bliver ved med at være så høje, bliver økonomien ikke ved med at være god, siger hun og fortsætter:

- Vi tænker i forvejen meget over vores forbrug og sidder hjemme i en mørklagt lejlighed med stearinlys tændt. Det er jo også begrænset, hvor meget man kan spare. Vi skal jo også leve og være til.

Susan Knøs bliver derfor vred over elpriserne.

- Det kan ikke være rigtigt, at prisen skal være så høj. Det lugter af grådighed!

Hun og hendes partner har dog ingen børn og kan derfor ligesom førtidspensionist Diannie Tekin sætte forbruget ned i den dyre time mellem 17 og 18.

Men det kan Anja Guldbæk fra Vadum ikke. Her bor de to voksne og deres 12-årige datter i et rækkehus. De har også valgt en timeafregnet elaftale.

- Jeg tjekker hver dag, hvordan strømmen er, og planlægger, hvad vi skal derefter.
Familien har elbil, som lader om natten, når strømmen er billig. Ellers kan gasgrillen også tages i brug.

Men der er stadig vaskemaskine, tørretumbler, komfur og ovn, der sluger strøm.

Dog er der allerede udsigt til bedring i de kommende dage. Det lover Mads Brøgger, direktør for Norlys Energi:

- Jo mere af forbruget man kan skubbe til i nat eller i morgen, des bedre. I løbet af natten falder elprisen, og også i de kommende dage, siger han.


Ny afgift vil smadre danske kystbyer, lyder det

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Hirtshals fejrer lørdag sit 100 års jubilæum.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

En ny CO₂-afgift på fiskeriet får nu flere af landets borgmestre til at lange ud efter regeringen. De frygter tab af arbejdspladser i kystområderne.

i kommer til at betale prisen.

Så kontant er udmeldingen fra en række borgmestre i flere nord- og vestjyske kommuner, efter fiskeriet har meldt ud, at knap halvdelen af erhvervet som følge af den nye CO₂-afgift vil lukke og slukke frem mod 2025.

CO₂-afgiften blev vedtaget i 2022 som et led i den grønne skattereform vedtaget af regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF.

Målet er at reducere Danmarks udledning af CO₂ med yderligere 4,3 millioner ton frem mod 2030. Det betyder afgifter for både industri, landbrug og fiskeri.

Beregninger fra Danmarks Fiskeriforening viser, at 45 procent af de danske fiskefartøjer med den nye afgift fremover ikke vil være rentable, og især de mindre og mellemstore fartøjer vil blive hårdt ramt. 

Det her vil ramme os hårdt.

Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V)

Men det er ikke kun fiskeriet, som vil blive ramt. For med fiskeriet følger en lang række andre erhverv, som er afhængige af, at der hver dag kommer fisk ind til havnen.

Det er særligt områder i Nord- og Vestjylland, der kommer til at blive ramt, hvis der sker nedgang i fiskeriet.

Nylige tal fra Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) viser, at op mod 1600 jobs er i fare i områder, hvor der i forvejen er færre jobmuligheder og hvor netop fiskeriet har stor lokal betydning.

Fiskerne må gå tiggergang i banken

I Hjørring Kommune er borgmester Søren Smalbro (V) slet ikke i tvivl om, at CO₂-afgiften vil få store og meget negative konsekvenser – ikke kun for fiskeriet.

Han er nemlig også formand for Nordjysk Fiskerikommuners Netværk, som er en sammenslutning af kommuner i Nordjylland, som er stærkt afhængige af fiskeriet.

- Afgiften får lige nøjagtig den virkning, som man ikke ønskede, at den skulle have. Den kommer til at ramme kystsamfundene hårdt og rammer lige ned i den ømme plet, som vi i forvejen har med mangel på beskæftigelse, siger Søren Smalbro.

Han betegner det som en negativ spiral, hvor en CO₂-afgift får den fuldstændig modsatrettede effekt i forhold til det, der var tiltænkt.

Og han forstår ikke, at man insisterer på at indføre en afgift, når der er så mange løse ender og stadig ingen aftale om, hvorvidt fiskerne kan blive refunderet for nogle af deres ekstra udgifter eller ej.

- Vi ruinerer et erhverv, hvor fiskerne ikke ved, om de er købt eller solgt. Lige nu er de i bankerne og forsøger at forhandle kredit. Men det er jo svært, når de ikke kan få svar på, om politikerne vil give dem en hjælpende hånd gennem den grønne omstilling, påpeger Søren Smalbro.

Ifølge ham giver afgiften ikke nogen mening, når der ikke er et alternativ. Det halter nemlig med produktionen af det grønne brændstof, efter at flere af regeringens store klimaprojekter er faldet.

Og han forklarer, at når fiskerne ikke længere kan fiske, så rammer det alt andet omkring dem som ringe i vandet.

Kommuner er hårdt pressede i forvejen

I forvejen er mange af kommunerne i netværket ramt af tab af arbejdspladser, og udsigten til nedgang i fiskeriet gør det ikke nemmere at tiltrække tilflyttere. Heller ikke når både landbruget og industrien også får pålagt CO₂-afgift fra årsskiftet.

Det har også fået Landdistrikternes Fællesråd op af stolen, og foreningen meldte for nyligt ud, at den frygter, at tusindvis af arbejdspladser vil forsvinde fra steder i landet, som i forvejen mangler arbejdspladser.

Samtidig kan lokale virksomheder blive nødt til at lukke, fordi konkurrenceevnen ifølge Fællesrådet vil blive udfordret af højere produktionsomkostninger.

- Hvis vi ser masseafskedigelser og virksomhedsdrift, der forsvinder fra landdistrikterne, vil det i sidste ende fjerne et centralt grundlag for at bosætte sig i mange landdistrikter, lød udmeldingen fra formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard, da regeringen i november kom med aftalen om den grønne trepart.

Og her rammer man netop hovedet på sømmet, lyder det fra borgmesteren i Thisted Kommune

- Det her vil ramme os hårdt. Både i forhold til lokalsamfundet, bosætningen i området, forarbejdningsvirksomhederne og beskæftigelsen helt generelt. Når man insisterer på at booste den grønne omstilling så hurtigt uden at tage højde for omkostningerne, så vil det få en meget negativ effekt, påpeger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune (V).

Det har tidligere været fremme, at der i den grønne skattereform er også er afsat 350 millioner kroner til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Men indtil videre er regeringen og aftalepartierne ikke kommet med en udmelding om, hvorvidt millionerne kommer nu, hvordan de eventuelt kan udbetales og hvem der kan komme i betragtning.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) har ikke haft mulighed for at stille op til interview, men sender et skriftligt svar til TV 2, hvori han skriver, at han lytter til og forstår fiskernes frustrationer.

Derudover understreger Jacob Jensen, at han vil arbejde for, at der sker en udvikling og ikke en afvikling af dansk fiskeri.