Beredskabsmeddelelse: Stop indtag af farlige vitamindråber
Foto: Rune Borre-Jensen (arkiv)
Sundheds – og Fødevarestyrelsen har nu udsendt en beredskabsmeddelelse om, man skal stoppe med at indtage Vitamin D3 dråber fra Inno Pharma.
Alle der har fået Vitamin D3 dråber fra Inno Pharma, skal omgående stoppe med at tage dråberne. Det melder Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen nu om i en beredskabsmeddelelse.
Det er især spædbørn, gravide og ældre, der skal holde sig fra dem. Dråbernes indhold af D-vitamin er sundhedsskadeligt.
I meddelelsen står, at hvis du har taget dråberne i en uge eller længere, så skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.
Siden marts er der solgt 500 flasker med det alt for høje indhold. De er solgt via helsekost-butikker. Blandt andet Helsam, Matas og på internettet.
Eller læse mere på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens hjemmesider.
Ved spørgsmål kan Giftlinjen fanges på 82121212
Du kan læse beredskabsmeddelelsen:
"Dette er en beredskabsmeddelelse fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen: Alle, der har fået ’Vitamin D3-dråber’ fra Inno Pharma, skal omgående stoppe med at indtage kosttilskuddet. Det gælder særligt spædbørn, gravide og ældre. Har du eller dit barn fået ’Vitamin D3-dråber’ fra Inno Pharma i en uge eller længere, skal du kontakte egen læge eller vagtlæge, da dråbernes indhold af D-vitamin er sundhedsskadeligt. Inno Pharma har siden marts solgt 500 flasker med alt for højt indhold af D-vitamin. Produktet er solgt via diverse helsekost butikker, herunder Helsam, Matas og internettet. Forbrugere kan læse mere på Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens hjemmesider. Har du spørgsmål så ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. "