Beruset 18-årig bed politiet

Nordjyllands Politi tog lørdag aften en lidt for fuld mand med på Politigården, men blev bidt på køreturen.

Klokken 20.00 lørdag aften måtte politiet rykke ud til en 18-årig fyr i Fjordgade i Mariager, der havde fået sig en tår over tørsten. Faktisk var han nærmest livløs, men vågnede da politiet dukkede op, og så ville han slås med dem, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Poul Basbjerg. Betjentene tog ham med tilbage til Politigården i Aalborg, men på turen hjem bed han den ene betjent. Betjenten slap dog med et tandmærke i skulderen.

Den 18-årige er ikke tidligere kendt af politiet og er nu løsladt, men er sigtet for vold mod tjenestemand.


Seneste nyt

fra Nordjylland