Beruset mand falder ud af lastbil

En beruset mand måtte lørdag hentes med udrykning, fordi han var faldet ud af en lastbil.

Lørdag eftermiddag måtte en beruset lastbilchauffør hentes med fuld udrykning, efter han var faldet ud af sin lastbil, der stod ved Hirtshals Transport Center.

Det skriver Skipperposten.dk.

Det var den berusede mands makker, der ringede 1-1-2, og ambulancen var fremme ved stedet omkring 15.45.

Manden havde efter faldet fået en stor hudafskrabning på venstre side af hovedet, og ambulancefolkene vurderede, at han skulle med på hospitalet.

Det vides endnu ikke, om sagen skal overdrages til politiet, men hvis manden var alene i lastbilen, bliver den det med stor sandsynlighed.

Man ved dog heller ikke endnu, om makkeren, som ringede efter ambulancen, kører i samme lastbil. Hvis det er tilfældet, så er det svært at bevise, om det var den berusede mand, der havde tænkt sig at køre lastbilen.


Seneste nyt

fra Nordjylland