Foto: Per Frank Paulsen

Beruset mand spytter politibetjent i ansigtet

Først på aftenen er en beruset mand væltet på en knallert, da han jagtede et par i Nørresundby.

Nordjyllands Politi modtog først på aftenen en håndfuld opkald fra borgere, der kunne fortælle om larm på Bakkevej ved Nørresundby.

Politiet rykkede ud til stedet, og ved første øjekast lignende det, at der var tale om håndgemæng mellem to mænd. Det var også den forklaring, som de to gav til Nordjyllands Politi.

- Den ene påstod, at han er blevet stukket i næsen med en kniv, men det benægtede den anden, sagde vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Bech umiddelbart efter politiet var kommet frem.

Efter at politiet så fik lov at efterforske sagen lidt, så viste det sig, at der ikke havde været snak om en decideret infight mellem de to mænd.

- Der er en mand, der beruset har kørt efter et par, der søgte hjælp på et apotek. Her vælter manden på sin knallert og pådrager sig en flænger ved næsen. Efterfølgende tog vi ham med på sygehuset, men her var han ikke til at styre, hvilket resulterede i, at han spyttede to betjente i hovedet, siger Henrik Beck.

Den oprevet mand bliver lige nu undersøgt, og hvis han ikke kræver yderligere behandling, så vil han overnatte i detentionen hos Nordjyllands Politi.