Bilist er død efter soloulykke ved Thisted
Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)
Den kommunale hjemmepleje opdagede hårdt kvæstet bilist nær Thisted og slog alarm.
En bilist er død efter en soloulykke nær Thisted natten til søndag, oplyser politiet til ekstrabladet.dk.
Med helikopter blev den 28-årige mand fløjet til Aalborg Universitetshospital for at blive behandlet for flere svære skader. Men det lykkedes at redde mandens liv.
Ulykken blev opdaget kort før klokken et. Det var en person fra den kommunale hjemmepleje, som kom forbi og slog alarm, har politiet fortalt nordjyske.dk.
I en venstresvingskurve mistede manden tilsyneladende kontrollen, vurderer politiet.
Der er formentlig sket det, at den 28-årige forsøgte at rette op på kursen, efter at de højre hjul var kommet ud i rabatten.
Bilen trillede rundt flere gange, og føreren blev kastet ud af sit køretøj, som endte inde på en mark.
- Han er fra lokalområdet, siger vagtchef Lars Even til Ritzau.
Manden var alene i bilen, og der var ingen vidner.