Bilisterne glemmer selen i Frederikshavn

Nordjyllands Politi i Frederikshavn oplever at stadig flere bilister ikke husker selen, når de sætter sig bag rattet. Kedelig udvikling, siger politiet

Selvom der ikke var tale om en decideret politiaktion, så kunne en patrulje alligevel finde flere sele-syndere i trafikken i Frederikshavn mandag.

Fire personer fik en bøde for at glemme selen og derudover fik en enkelt en bøde for at tale i mobiltelefon.

- Der er desværre stadig mange, der bliver ved med at glemme selen, men folk er tilsyneladende villige til at betale, siger Kurt Erland Kristensen fra Nordjyllands Politi i Frederikshavn til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland