BILLEDER: Tre generationer slagterfamilie tog imod Dronningen
4-årige Emil (til højre) er femte barnebarn til Slagter Munch, hvis egen bedstefar startede butikken i 1905.
Munch-familien var klar med blomster, solskin og en snak om pølser.
4-årige Emil Munch var klar med buketten, da dronning Margrethe i strålende solskin nåede eftermiddagens anden destination Slagter Munch i hjertet af Skagen.
Det er Emils bedstefar, Jens Munch, der er slagtermester, efter hans bedstefar åbnede butikken helt tilbage i 1905. Slagterforretningen ligger den dag i dag, hvor det hele startede for 108 år siden.
SlagterMunch er særligt kendt for sit speciale inden for spegepølser, der gennem årene har givet ham flere priser for de velsmagende pølser.
Hendes Majestæt blev naturligvis budt på smagsprøver, mens slagtermesteren fortalte og forklarede.
Vi sender meget mere fra regentens besøg hos Slagter Munch i aften fra klokken 19:30.