Der skal betales fuld skat af de godt 100.000 kroner, som den nordjyske billedkunstner Mogens Otto Nielsen hvert år modtager fra Statens Kunstfond.

Det har Højesteret afgjort torsdag.

Nielsen rejste selv sagen og fik Billedkunstnernes Forbunds støtte til at bringe sagen helt til Højesteret.

Afgørelsen har nemlig principiel betydning for de 275 skabende kunstnere, der er tildelt Kunstfondens livsvarige ydelser.

Det blev dog ikke til en dom i kunstnernes favør. Billedkunstnernes Forbund føler, at billedkunstfaget ikke bliver anerkendt som erhverv, når det kommer til priser og legater.

- Vi synes, at afgørelsen er ærgerlig og urimelig, siger forbundets sekretariatsleder Klaus Pedersen.

Den livsvarige ydelse tilrettelægges efter kunstnerens egen indkomst og skal ses som en hæder til kunstnerens virke - men ikke som en indkomst.

Derfor kan værktøj, husleje eller andre arbejdsmæssige udgifter ikke trækkes fra i skat fra de penge, som Statens Kunstfond yder, men kun fra almindelige indtægter som salg og undervisning.

- Inden for landbruget, hvor de får braklægningsstøtte, ville man jo aldrig drømme om, at et tilskud af sådan en art ikke kunne indgå i selve virksomheden. Og de legater og andre ting, som kunstnerne modtager, modtager de jo i kraft af, at de er kunstnere - det er deres erhverv, siger Klaus Pedersen.

Højesteret lægger i sin afgørelse vægt på, at Nielsens kunstnervirksomhed gennem årene ikke er drevet med udsigt til "at opnå rimelig fortjeneste".

Han har altså ikke haft salg for øje med sin kunst, men oftere udstillinger og selve skabelsen af kunstværkerne.

Derfor vurderer Højesteret, at billedkunstneren ikke var berettiget til at trække udgifterne til sin kunst fra i den skat, han betaler på den livslange ydelse fra Kunstfonden.

En af de fem dommere giver dog den nordjyske kunstner medhold.

Billedkunstnernes Forbund anbefaler nu, at politikerne kigger på lovgivningen og ændrer reglerne for, hvornår et legat er et tilskud til det erhvervsmæssige virke og ikke til privatpersonen.S