Biogas til Brønderslev
Foto: TV2/Nord
I fremtiden vil Brønderslev Kommune bruge gylle til at producere varme til kommunens borgere.
Brønderslev Kommune vil have hjælp fra borgerne til placeringen af nyt biogasanlæg.
Politikerne i Brønderslev Kommune vil have et nyt biogasanlæg til kommunen, og borgere og landbrugsorganisationer skal have mulighed for at få indflydelse på placeringen.
- Vi vil udpege nogle mulige placeringer, og så kan landboorganisationerne være med til at bestemme, hvor det første anlæg skal placeres, siger Mikael Klitgaard (V), formand for Miljø- og Teknikudvalget til Nordjyske.dk.
I starten af det nye år vil Miljø- og Teknikudvalget ifølge DR Nordjylland sende 13-14 forskellige forslag til placeringen i høring.