Blå Kors åbner dørene lørdag: 420 udsatte skal holde jul på værestederne.

Alle Blå Kors’ væresteder holder juleaften for de brugere, der ellers ville have siddet alene på lørdag. Indtil videre skal der serveres andesteg for hele 420 nordjyder fordelt på væresteder i Jylland.

Op mod 420 hjemløse, ensomme, sindslidende og socialt udsatte mennesker holder i år jul på Blå Kors’ væresteder, og masser af frivillige står klar til at gøre aftenen hyggelig og festlig for alle.

I Nordjylland slår de blandt andet dørene op på Den Blå Sociale Café i Hjørring og Madam Blå i Hobro.

- En af vores væresteders fornemmeste opgaver er at være netværk for brugerne og give dem det sociale samvær, som er vigtigt for alle menneskers trivsel. Juleaften nyder vi alle samvær med vores familie – vores netværk. Derfor glæder det mig, at nogle af de mest udsatte borgere oplever samvær og juletraditioner sammen med mennesker, som vil dem, siger generalsekretær for Blå Kors Danmark, Christian Bjerre.


Seneste nyt

fra Nordjylland