Boligforeninger i Hjørring indgår samarbejde

 Boligforeninger i Hjørring indgår samarbejde

Fire boligorganisationer går sammen om administrationssamarbejde under navnet BoligHjørring.

Det drejer sig om Boligforeningen AB, Hjørring, Bygge & Boligforeningen af 1938, Hjørring, Hirtshals Boligforening og Sindal Boligselskab.

BoligHjørring får hovedsæde i Hjørring og vil komme til at beskæftige 8 medarbejdere. I dag administrerer de fire boligorganisationer omkring 1.900 boliger i Sindal, Hjørring og Hirtshals.
Lokalkontorerne i Hirtshals og Sindal vil dog være åbne som vanligt.

Formålet med samarbejdet er at sikre en konkurrencedygtig og professionel betjening i Hjørring Kommune. Beslutningen komemr efter meldinger fra Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforenings om at oprette større og mere professionelle boligorganisationer.

De enkelte boligorganisationer bevarer deres organisatoriske opbygning og selvstændighed, idet der kun er tale om, at man går sammen i et administrativt samarbejde, som således forestår den samlede administration. Lejerne forbliver lejere i de enkelte organisationer, så ingen af de nuværende lejere vil mærke nogen forskel.


Seneste nyt

fra Nordjylland