De sagnomspundne natravne stortrives i de magre nåleplantager og forblæste klitlandskaber og hedeområder i Thy og Hanherred.

I løbet af de seneste 12 år er bestanden vokset med 56 procent - fra 75 til 117 par. Det fremgår af en rapport, som Skov- og Naturstyrelsen offentliggør i fredag.

Der er sandsynligvis flere årsager til fremgangen. Bl.a. har Skov- og Naturstyrelsen ryddet tilgroede arealer for uønsket vegetation, bl.a. som led i et klithede-genopretningsprojekt, der er støttet af EUs særlige Life-fond. Samtidig har styrelsen fældet og nyplantet en del i skovene i de senere år. Det kan også spille ind, at somrene er blevet varmere. Disse tre faktorer er alle til fordel for natravnene.

De sky fugle foretrækker områder, hvor træer og andre planter ikke skygger for sollyset. Natravnene bygger nemlig rede på den bare jord. Men det kræver, at jordoverfladen er tilstrækkelig opvarmet af solens stråler.

Natteravneture

Natravnen, der er fredet, er en sjælden og karakteristisk fugl med et stort hoved. Skov- og Naturstyrelsens medarbejdere i Thy holder særlige natravneture - ofte med op mod 80 deltagere.

Den nye rapport peger dog på, at Skov- og Naturstyrelsens omlægning til naturnær skovdrift kan få konsekvenser for natravnen. Naturnær skovdrift er ellers en væsentlig fordel for mange plante- og dyrearter. Men natravnene foretrækker områder, hvor træerne fældes på én gang.