Børnene fra Serritslev Skole optrådte på banegården i Brønderslev i forbindelse med Dansens Dag.

Børnene i Brønderslev svingede

Dagen i dag er Dansens dag. Det blev også markeret i Nordjylland - blandt andet på banegården i Brønderslev.

15 børn i alderen fra 7 til 10 år dansede mandag eftermiddag to gange for de togrejsende på Brønderslev Banegård.

Børnene, der er fra skolefritidsordningen ved Serritslev Skole, dansede i anledning af Dansens Dag - men valget af banegården som ramme for dansen var også helt bevidst. Det er nemlig en del af eventen Dans på Farten, hvor dansere i hele landet er med til at give de rejsende med IC3-toget en oplevelse med på deres rejse.

Eleverne fra Serritslev Skole dansede i uhyggelige kostumer sammen med den professionelle danser Petra Skovholm.