Børneporno: Årligt får Red Barnet 3000 tips
Det er svært at lukke børnepornoen ned på internettet, men organisationen Red Barnet forsøger.
Hvert år får Red Barnet tusindevis af tips om forbudte sider med børneporno. Organisationen forsøger at lukke siderne, men det er en umulig kamp, for der opstå hele tiden nye.
TV2/Nord har hele denne uge sat fokus på pædofili og børneporno på nettet. Og netop børneporno er en af de ting, der bliver gjort meget i Danmark for at komme til livs. Udover Politiets indsats, så er der også andre organisationer, der arbejder på at stoppe udvekslingen af billederne. Hos Red Barnet modtager de hvert år 3000 anmelder om ulovlige sider.
Hver morgen tænder Kuno Sørensen eller en af hans kollegaer for computeren på et særligt kontoret hos Red Barnet. Computeren her bruges til at se de anmeldelser af børneporno, der er kommet til organisationen i nattens løb.
- Der vil typisk være 10-15 anmelderser afhængigt af hvilken dag på ugen, det er, siger Kuno Sørensen.
Han er børnepsykolog hos Red Barnet, men han er samtidig en del af det korps på fire medarbejder, der arbejder fra den særlige computer. Herfra registrer de indkomne anmeldelser og forsøger at lukke de sider, der er ulovlige.
På årsbasis modtager Red Barnet 3000 anmeldelser af websider.
- Det er så ikke dem allesammen - heldigvis - der indeholder ulovligt materiale. Der er vi nede i omkring 25 procent, der er sider med ulovligt indhold. Altså finder vi cirka 800 sider på årsbasis, siger Kuno Sørensen.
Det er fire faste medarbejder, der arbejder i skifteordning for at registrere og bekæmpe børnepornoen. Det er forbundet med en stor psykisk belastning, og det kræver hjælp fra en tilknyttet psykolog.
- Det gør ondt følelsesmæssigt at se børn blive udsat for det, som vi ser dem blive udsat for. Så derfor er det vigtigt at vi får hjælp og assistance til, at det ikke sætter sig som mareridt og traumer på længere sigt, siger ham.
Red Barnet arbejder sammen med en række internationale organisationer og politi, og kan på den måde få lukket sider ude i verden.
Det er strafbart bevidst at opsøge sider med børneporno. Men støder man på dem, så kan man altså anmelde det til enten politiet eller Red barnet.
- Det vi ser, er kun toppen af isbjerget, fordi der er jo alle mulige andre måder for at udveksle de ulovlige billeder internt, siger Kuno Sørensen.