Brand på KUNSTEN i Aalborg

KUNSTEN i Aalborg kan muligvis miste mange værdifulde malerier på grund af syre fra en brand i en plasticbil.

Plasticbilen stod til opladning i receptionen, da der gik ild i den. Bilen, der er 25 cm bred og 30 cm høj bliver brugt på museet til en børneudstilling.

Branden kan muligvis have gjort skade på både værdifulde malerier, elektronik og væggene på museet.

-Når plastic brænder blander røgen sig med luftens vanddamp og det danner syre. Syren sætter sig overalt, så derfor har vi tilkaldt specialister, der skal se, hvor meget skade der er sket, fortæller beredskabscenter Aalborgs Indsataleder Søren Sundbøl til TV2/Nord.

Kommunikationsmedarbejder Lars Ulrich Tarp Hansen fra KUNSTEN vurderer indtil videre, at malerierne ikke har taget skade af branden, men har tilkaldt konservatorer til at se nærmere på malerierne.

-Vi skal være sikre på, at malerierne ikke har lidt skade. Vi holder lukket resten af dagen, men håber på at vi kan åbne igen i morgen, fortæller Lars Ulrich Tarp Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland