LIGE NU:

Budgetforlig på plads i Aalborg

Syv af byrådets i alt otte partier har torsdag aften indgået forlig om næste års budget i Aalborg Kommune.[size=3][/size]

- Jeg er super glad for, at det er lykkes at lande så bredt et budgetforlig, siger Thomas Kastrup-Larsen, kort efter budgetforliget for 2015 blev indgået.

Kun Enhedslisten er ikke med i budgetforliget.

- Jeg synes, at det er vigtigt, at vi fremlægger en økonomi, som er troværdig, og det gør vi med dette forlig. Det er ærgerligt, at Enhedslisten ikke er med i forliget. Men samtidig glæder jeg mig over, at vi er 28 ud af 31 byrådsmedlemmer, der bakker op, siger Thomas Kastrup-Larsen.

På ældre- og handicapområdet tilføres der yderligere 20 millioner i 2015 i forhold til magistratens budgetforslag. Der skal dog stadig findes små 70 mio. kr. på området.

- Vi har valgt at lukke tre plejehjem, og det er jeg da ked af. Men på grund af et stigende antal ældre og handicappede i de kommende år bliver det sværere at opretholde serviceniveauet. Kommunen vil derfor lukke tre små plejehjem for at effektivisere på området. Ved at lukke de tre små plejehjem vil vi spare 13 millioner kroner, forklarer borgmesteren.

Den kollektive trafik får tilført to millioner kroner - frekvensen på flere busruter øges. På anlægssiden opprioriteres en lang række projekter inden for cykelstier og sikkerhed.

- På det sociale område er der tilført penge til en investeringsmodel for unge, der skal bringe dem fra kontanthjælp over i uddannelse, forklarer borgmesteren.

Desuden skal Visit Aalborgs markedsføringsindsats opprioriteres. Aalborg vil have flere konferencer og krydstogsskibe til byen.