LIGE NU:

Bycykler på vej til Frederikshavn

Som den eneste by i Nordjylland stiller Frederikshavn nu bycykler til rådighed for turister og borgere.

Der bliver stillet 100 bycykler gratis til rådighed til alle dem, der har brug for en cykel i midtbyen. Bycyklerne findes på forskellige strategiske steder rundt om i byen, blandt andet ved Turistbureauet, på Søsportshavnen, Rønnerhavnen og campingpladsen. Det er gratis at låne bycyklen, men man skal registreres ved udlånsstedet.

Cyklerne er udstyret med nøgle, cykelkurv, bagagebærer, kortholder og diodelys.

Projektet er sponseret af Frederikshavn Havn a/s og Forsyningen a/s og indvies fredag den 9. maj kloken 10 på Skania Torvet.