Center i krise

 Center i krise

For 10 år siden åbnede dronningen Stenaldercentret i Ertebølle. Flere års krise kulminerede i dag, da hele bestyrelsen trak sig

Stenaldercentret i Ertebølle er kastet ud i sin hidtil alvorligste krise. Hele bestyrelsen trak sig i dag tilbage i protest.
Stenaldercentret, der blev åbnet i 1997 af Dronning Margrethe, har i de seneste år kæmpet for at overleve økonomisk, hvor ekstraordinære tilskud fra den tidligere Farsø Kommune og fra pengeinstitutter har reddet økonomien. Men uenighed mellem bestyrelsen og kultur- og fritidsudvalget i den ny Vesthimmerland Kommune fik i dag bestyrelsen til at trække sig. Det betyder efter centret ikke åbner til sæsonen om nogle uger. Man begrunder det blandt andet med, at kommunalbestyrelsen ikke har udpeget et medlem til bestyrelsen i centret.
Per Bisgaard, der er formand for kulturudvalget i Vesthimmerland Kommune, er meget forundret over udviklingen. Han siger, at der er udpeget et kommunalt medlem til bestyrelsen og at kommunen var parat til en forhandling om centrets fremtid.


Seneste nyt

fra Nordjylland