En har hat på, en anden har butterfly og en tredje har fået moustache.

Der er personlighed og 'pang' i de sprutter, som Charlotte Ravn og hendes hæklegruppe laver til patienter med demens på Aalborg Universitetshospital.

- Der bliver hæklet kærlighed ind i hver en maske, siger Charlotte, imens hun svinger hæklenålen til endnu en sprutte.

Idéen opstod, da en sygeplejerske fra Aalborg Universitetshospital henvendte sig for at høre, om det var muligt at få nogle sprutter til patienter med demens.

Hun havde set, hvilken effekt sprutterne havde på for tidligt fødte børn på neonatalafdelingen og ville prøve, om det også kunne berolige patienter med demens, der bliver udadreagerende.

- På et tidspunkt havde jeg en patient, der råbte meget og ikke kunne finde ro. Hun blev med at rive hendes venflon og kateter ud. Hun skulle så have lagt et nyt venflon, men vi havde svært ved at få hende til at falde til ro. Vi kunne ikke forklare hende, hvad der skulle ske. Jeg tog hendes hånd og begyndte at synge børnesange, og så faldt hun faktisk til ro. Det fik mig til at tænke på, at vi ikke rigtig havde noget til de her patienter – og om det kunne give tryghed, hvis de for eksempel kunne pille ved en spruttes fangarme i stedet for de ledninger, de har koblet til kroppen, fortæller Maja Aagaard, sygeplejerske på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Charlotte var ikke tvivl, da hun fik forespørgslen fra Maja:

- Vi tænkte, det er simpelthen en god idé. Hvis bare det hjælper én ud af ti, er det det hele værd, siger hun.

Charlotte luftede idéen for sin hæklegruppe, som straks sagde ja.

Et af medlemmerne lavede en ny opskrift efter sygeplejerskens ønsker om klarere farver, tykkere fangarme og større hoveder, så de passer til en voksenhånd, og sammen med Charlotte er gruppen nu i gang med at hækle 120 sprutter til ortopædkirurgisk afdeling.

Giver ro hos patienterne

Sprutterne er en succes, og sygeplejersken fortæller, at mange af deres patienter med demens finder ro i at sno fangarmene om deres fingre og nulre sprutterne i stedet for at pille i plastre og i ledninger.

Sprutterne gør, at vi kan distrahere dem og skabe noget ro

- Det er rigtig rart, at vi kan hjælpe dem og har noget at prøve af, når de er urolige, så man ikke bare må sige, ’Jeg kan ikke gøre noget.’ Sprutterne gør, at vi kan distrahere dem og skabe noget ro, så de ikke ligger og hiver i ledningerne, fortæller Maja Aagaard.

- Når man får sådan en tilbagemelding, kan man kun være glad – så finder man hæklenålen frem igen, siger Charlotte og slår masker op til endnu en fangarm på den orange sprutte.

Får glæde af at hjælpe

Charlotte er demensven og har selv haft en farfar med demens. Hun synes, at demenspatienter er en overset gruppe, og det betyder derfor meget for hende at hækle for netop denne sag.

- Det giver mig en indre glæde, at en smule garn og lidt af min tid kan betyde noget for andre, siger Charlotte, som er førtidspensionist på grund af kroniske smerter.

Hun håber at inspirere andre til at tage idéen op.

- Er der en pårørende eller sygeplejerske, der synes, det er en god idé, kan de prøve at finde en lokal hæklegruppe, lyder opfordringen.

Det er Alzheimerforeningen, der står bag initiativet "demensven" med inspiration fra og sparring med Alzheimer's Society UK's initiativ Dementia Friends.