Chauffører kører længere på literen

Lovpligtig efteruddannelse øger antallet af miljørigtige lastbilchauffører.

Siden der blev indført lovpligtig efteruddannelse for godschauffører i 2009 er antallet af chauffører, der lærer at køre mere energirigtigt, steget gevaldigt. Det oplyser DR Nordjylland.

Ifølge virksomhedskonsulent i AMU Nordjylland, Erik Nielsen, kan de fleste virksomheder spare 5 til 6 procent af deres brændstofforbrug, hvis der køres mere energirigtigt.

- Fordelen for virksomheden er jo på bundlinjen. Der kan ligge en fornuftig besparelse til virksomheden, når vi snakker energirigtig kørsel, siger virksomhedskonsulent hos AMU Nordjylland, Erik Nielsen.

Sidste år blev over 500 nordjyske chauffører uddannet i køre længere på literen ved AMU Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland