Det er nu godt et år siden, at Danmark lukkede ned, da coronavirussen for alvor ramte landet. Det satte gang i en masse tanker både i privat- og erhvervslivet, men hvad har egentligt overrasket os mest, og hvad er gået som forventet? 

Det har cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm kigget nærmere på og kommer her med denne analyse af coronaens økonomiske konsekvenser:

Beskæftigelsen styrtdykkede ikke

Noget af det, der først og fremmest vækkede bekymring for et år siden, var, hvad landets nedlukning ville få af konsekvenser for beskæftigelsen. Ifølge tal fra Danmarks Statistik er den siden begyndelsen af 2020 faldet med omtrent 19.000 job, og selvom det kan lyde af meget, fremhæver Jens Nyholm, at man for et år siden frygtede en langt værre situation:

- Da Danmark lukkede ned den 11. marts 2020, var der i høj grad en dommedagsstemning, som ikke var set lignende siden Den Store Depression i 1930’erne, som er den største økonomiske depression i verdenshistorien. Her gik bekymringen især på, hvilken betydning det kunne få for beskæftigelsen og således også resten af økonomien, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

- Men i dag kan vi glæde os over, at faldet langt fra – trods mange mistede jobs – rammer det niveau, som man for et år siden frygtede. Det skyldes uden tvivl hjælpepakkerne, der har holdt hånden under beskæftigelsen, og som er grunden til, at vi det seneste år ikke har set et stort kollaps i dansk økonomi.

Boligpriserne gik op i stedet for ned

Den fortsat forholdsvis høje beskæftigelse har ikke alene betydet, at mange i løbet af det seneste år har kunnet beholde deres job og således indtægt, men også at der kom et helt uventet boom i boligmarkedet.

- Havde vi haft det forventede fald i beskæftigelsen, havde boligmarkedet set væsentligt anderledes ud i dag. Især salget af parcel- og sommerhuse er det seneste år eksploderet, hvilket også har betydet store prisstigninger. Og det har uden tvivl været blandt årets mest positive overraskelser, da flere økonomer faktisk havde spået om et fald i huspriserne. I stedet steg huspriserne nok til det dobbelte af, hvad man faktisk havde forventet i fald, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

- Nok de færreste havde således forudset, at boligmarkedet var så robust, som det var. Men en række parametre som eksempelvis en fortsat fornuftig beskæftigelse, en rekordlav rente og stigende friværdier samt opsparinger har været med til at sætte handlerne i gang og således presse priserne op.

Danskerne skruede op for investeringerne

De stigende opsparinger har ikke kun haft indflydelse på bolighandlerne, men også – noget uventet – på investeringslysten. Ifølge tal fra Danmarks Nationalbank er de private aktiebeholdninger nemlig steget til et rekordhøjt niveau på samlet set 503 milliarder kroner ved udgangen af 2020:

- Mange havde nok tænkt, at danskerne ville holde lidt ekstra godt fast i pengene under en krisetid, men faktisk har vi i løbet af det seneste år set en stigende investeringslyst. Det skyldes ikke alene de stigende opsparinger, men også at mange har haft tiden til at sætte sig ind i, hvordan man investerer, mens negative renter og udbetalingen af de indefrosne feriepenge samtidig har skabt et større incitament.

Konkurserne ramte dem, vi forventede

Det er dog ikke alle, der det seneste år har kunnet glæde sig over voksende opsparinger. For til trods for, at beskæftigelsen ikke faldt som forventet, så var udsigten til konkurser ifølge Jens Nyholm uundgåelig:

- Noget af det, de fleste økonomer nok havde forventet, var, at især detailsektoren så ind i et hårdt år. Her har hjælpepakkerne heldigvis hjulpet mange fysiske butikker godt igennem det første år med coronanedlukninger, men flere har desværre også stået overfor konkurser, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

- Og det er en tendens, der formentlig vil fortsætte den kommende tid. Ikke alene har nedlukningerne nemlig udfordret detailsektoren økonomisk, men det har også fremrykket en strukturtilpasning i branchen. Flere har nemlig brugt året på at udvikle på diverse internetløsninger, som gør konkurrencen hos de fysiske butikker endnu hårdere, og derfor ser vi nok også ind i et år, hvor endnu flere butikker vil dreje nøglen om – en udvikling, mange økonomer i forvejen havde forventet, men som nu er blevet fremrykket som følge af krisen.

En ketchupeffekt er på vej

Hos både husholdningerne og erhvervslivet ser økonomien dog ifølge Jens Nyholm væsentlig bedre ud i dag, end man havde frygtet, da Danmark lukkede ned for et år siden. Derfor er han også optimistisk omkring det næste år med corona, som han forventer blandt andet vil byde på en stor rekyl i økonomien – en såkaldt ketchupeffekt, som økonomer ofte ser muligheden for, men ellers sjældent oplever i virkeligheden. Meget taler ifølge Jens Nyholm for at 2021-2022 kan blive året:

- Selvom det aldrig er til at vide med fremtidige mutationer og vaccineudrulninger, så ser fremtiden dog meget lys ud lige nu. Og går det som forventet, vil vi inden længe se en enorm ketchupeffekt i både eksporten og forbruget, der vil smitte af på beskæftigelsen og investeringsaktiviteten. Den helt rigtige cocktail af rekordhøje opsparinger, udbetaling af indefrosne feriepenge, en trang til at opleve, gå på restaurant og rejse samt lave renter vil formentlig resultere i, at forbruget snart stiger markant og giver et boost til væksten, der ikke er set i rigtig mange år, siger Jens Nyholm.