Clara er kvindelig iværksætter - dét vil regeringen gøre lettere

En ny iværksætterstrategi til 300 mio. kr. skal sikre flere kvindelige iværksættere, da en ny en analyse peger på betydelige barrierer for kvinder, når iværksætterdrømmen skal forfølges.

Dårligt vejr kan føre til noget godt.

- De her ridebukser kom sig egentlig af, at jeg har været springrytter hele livet, og jeg var til et ridestævne, hvor det regnede helt vildt.

I våde og beskidte bukser undrede Clara Bergman Smit sig over, at ingen endnu havde lavet en vandafvisende version.

- Så gik jeg lidt med idéen, da jeg skulle færdiggøre min uddannelse. Da jeg så blev færdig, sagde jeg, ar nu ville jeg give det et halvt år. Så startede jeg et APS selskab og sagde, et halv år. Dét skylder du dig selv. Og det er jo snart gået, og nu har jeg kunder i biksen. Det har været en vanvittig rejse.

Manglende kapital forhindrer kvinder i at udfolde sig

Erhvervsminister, Morten Bødskov (S), har lovet 300 mio. kr. til en ny iværksætterstrategi for at få flere kvindelige iværksættere som Clara Bergman Smit. 

Lige nu er blot én ud af fire kvinder, og Dansk Erhverv peger i en analyse på betydelige barrierer for kvinder, når iværksætterdrømmen skal forfølges. Og det er ikke tilfredsstillende mener erhvervsministeren. 

- Idéerne er der, de gode talenter er der, og vi risikerer at tabe en helt masse vækst og arbejdspladser, fordi du ikke kan udfolde sig med de store problemer med at tiltrække kapital, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Clara Bergman Smit fra Aalborg oprettede en crowdfunding for at få penge til at starte sin virksomhed, der åbnede i april.

- Jeg er jo en lille smule bange hver dag, når jeg vågner. Det vil jeg gerne indrømme, men det er helt klart det værd.

060623 060623 flere kvindelige iværksættere brst 8104

Stifte familie og virksomhed skal være trygt

Hos Dansk Erhverv har man flere bud på tiltag, der kan føre til flere kvindelige iværksættere. 

- Det er både i forhold til at sikre, at det bliver mere trygt at stifte familie og virksomhed samtidig, men det handler også om at gøre investorer opmærksomme på, at der er potentiale og vise investorerne, at man går glip af gode investeringer, hvis ikke man ser på de kvindelige virksomhedsstiftere, når man skal ud og investere, siger Jasmina Pless, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv.

- Det vi blandt andet gør er ast have fokus på rollemodeller i dansk erhverv.


Seneste nyt

fra Nordjylland