Club Nord holder general-forsamling

Den nordjyske seerklub Club Nord afholder sin årlige generalforsamling 4. maj.

Club Nord, som sidste år blev til på initiativ af TV2/Nord, afholder 4. maj sin årlige generalforsamling. Generalforsamlingen finder sted på TV2/Nord i Aabybro.

På generalforsamlingen skal der blandt andet vælges fem til syv bestyrelsesmedlemmer. Anni G. Walther, Lynge Jacobsen. Camilla Frost, Naja Flyger og Malou Skeel, som sidder i den nuværende bestyrelse, er villige til genvalg, mens Johannes Andersen og Anders Bloksgaard ikke ønsker genvalg.

Club Nord er en seerklub, som blandt andet arrangerer unikke rejse- og koncertoplevelser for klubbens medlemmer.

Efter den årlige generalforsamling vil der være mulighed for at blive vist rundt på TV2/Nord.


Seneste nyt

fra Nordjylland