Frederikshavn Boligforening er ambitiøse. Pr. 2050 vil de ikke længere udlede CO2.
Fra 2050 skal Frederikshavn Boligforening være energi-neutral og derved ikke udlede CO2. Det besluttede de i dag på et repræsentantskabsmøde.
På mødet underskrev foreningen planen om en meget ambitiøs politik for energi og CO2.
For at nå målet i 2050, er der opsat en række delmål. I 2025 skal energiforbruget være nedbragt med 75 procent - det svarer til, det 2.600 boliger forbruger for tiden.
Foreningen har som led i deres fokus på vedvarende energi modtaget støtte fra Socialministeriet til en "BoligEnergiskole", hvor beboerne skal informeres og debattere om de energirigtige boliger.
Frederikshavn Boligforening har i alt 3.500 boliger.