Color Lines nye færger er snart på plads

Efter en del forsinkelse er SuperSpeed 1 og 2 nu endelig på vej mod norgesruterne.

SuperSpeed 1, kommer som den første af de nye færger til Kristiansand i starten af februar, og den 28. februar bliver den døbt i Kristiansand.
Færgen sejler sin første tur den 29. februar, og går så endeligt ind i den normale rutetrafik den 1. marts.

Den gamle færge på ruten Hirtshals - Kristiansand, Christian IV, sejler den sidste tur den 24. februar, så indtil SuperSpeed 1 er på plads, vil der ikke være nogen sejlads på ruten.

Christian IV får dog lov til at afløse den solgte Peter Wessel på ruten mellem Hirtshals og Larvik, indtil SuperSpeed 2 leveres i juni.


Seneste nyt

fra Nordjylland