Cycling Nord Elite henter ny profil
Cycling Nord Elite Team har sikret endnu en rytter til 2008 sæsonen. Det er lykkes holdet at sikre sig den rutinerede cykelrytter Søren Petersen, der skifter fra Farsø CK.
Cycling Nord Elite Team
Søren Petersen skal i den kommende sæson køre de danske løb for Cycling Nord Elite Team.
Søren Petersen er fortsat meget ambitiøs og vil gerne køre en række udenlandske løb også. Derfor håber danskeren at finde et udenlandsk hold, hvor det også bliver muligt.
Tidligere klubber
Danskeren har bl.a. tidligere kørt for Acceptcard, Team Cologne, Saturn, Glud & Marstrand Horsens, Farsø CK samt Team Lamonta.
- Hos Cycling Nord er vi utrolig glade for denne aftale, og vi ser det som en stor forstærkning, at Søren nu kommer ind på holdet. Han vil kunne bidrage med masser af rutine og erfaring efter så mange år i gamet, hvor han har været blandt de bedste ryttere herhjemme. Vi mener, at vi nu har en stærk trup, der vil kunne gøre sig gældende hele året rundt, forklarer en yderst tilfreds bestyrelsesformand Jonas Mikkelsen hos Cycling Nord.
Sejre
Søren Pedersen vandt i 2007 en UCI sejr, da han sejrede på 6. etape af Tour de Beause. Danskeren er noteret for tre UCI-sejre i karrieren.
Fremgang over hele linjen
Men ikke bare på Cycling Nord Elite Team bliver der oprustet - også i moderklubben Cycling Nord er der sket ting og sager de sidste par måneder, og alt i alt vil der bare i C-klassen være 16 ryttere på licens i 2008.
- Vi får næsten daglig nye ryttere, der vil meldes ind i klubben og på trods af, at vi kun har eksisteret i et år nu, så er vi allerede omkring 60 medlemmer indenfor mountainbike og landevejscykling, så 2008 tegner til at blive et meget spændende år for Cycling Nord, tilføjer en både glad og stolt Jonas Mikkelsen.