Dåb og søsætning af LOA

Lørdag 10. november 2007 bliver et i mange henseender enestående tremastet sejlskib døbt og søsat i Aalborg. Der er tale om det gennemrestaurerede LOA.

Døbes LOA af Loa
Skibet døbes af Loa Ryge Johansen datter af L.A. Ryge, der i 1952 købte skibet, hjemskrev det til Aalborg og navngavn det LOA - døber LOA.

LOA-øl
Efter dåben, er der taler og festivitas, bl.a. med salg af LOA-øl fra Søgaards Bryghus.

Fakta
LOA er det største træskibsprojekt siden istandsættelsen af Fregatten Jylland.
Hun er resultatet af omkring 75 frivilliges og nogle få professionelle håndværkeres ildhu - igangsat i foråret 2004 og afsluttet ved idriftsætningen til sæsonen 2008.

Skibsbevaringsfonden
LOA er af Skibsbevaringsfonden erklæret et bevaringsværdigt skib - et varigt kulturminde, der er betydningsfuldt for samfundets forståelse af dansk maritim kultur.

Sejladsprogram
LOA lægger ud med et ambitiøst sejladsprogram:
2008 - august: The Tall Ships' Race (Norge - Holland)
2008 - september-oktober: Funchal 500 Tall Ships Regatta (England - Portugal)
2009 - maj-august: The Tall Ships Atlantic Challenge (Spanien - Bermuda - USA - Canada - Nordirland)
2010 - maj-juni: Historical Seas Tall Ships Regatta (Grækenland - Bulgarien - Tyrkiet)
2010 - juli-august: The Tall Ships' Race (Belgien - Danmark - Norge - England)
2011 - juli-august: The Tall Ships' Race (Irland - Skotland - Shetlandsøerne - Norge - Tyskland).


Seneste nyt

fra Nordjylland