Dagplejere afventer spændt politisk udspil

 Dagplejere afventer spændt politisk udspil

Dagplejerne i Frederikshavn står fast på, at kommunen ikke skal bestemme om der må ryges i deres hjem efter lukketid. Det er nu op til politikerne i børne- og ungdomsudvalget at tage stilling til rygepolitikken hos dagplejerne.

Dagplejerne strejkede for to uger siden i protest mod at kommunen vil vedtage totalt rygeforbud - og altså skrappere regler end loven kræver.
Dagplejerne gik i arbejde igen efter en forhandling med kommunen - men nu frygter de at politikerne vil lytte mere til forvaltningen end til dagplejerne selv.
- Vi vil holde vores fritid hellig, og viser det sig at politikerne ikke er med på det - så kan jeg ikke udelukke at vi igen nedlægger arbejdet, siger talskvinde for dagplejerne Bente Thomsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland