Daisy nummer 2 i Sverige

Den unge talentfulde golfspiller Daisy Nielsen fra Frederikshavn sikrede sig i weekenden en 2. plads i sin første professionelle Nordea Golf Tour i Gøteborg.

For anden gang inden for den sidste måned viste Daisy Nielsen, fra Frederikshavn golf klub at hun snart er klar til at tage kampen op mod Europas bedste kvindelige Golfspillere.

Hun deltog i sin første profesionelle turnering, Nordea Tour, i Sverige, for 4 uger siden, som hun vandt, hvilket gav hende direkte adgang til Selve Nordea Tour finalen som blev spillet på Vallda Golf resort i Sverige.

Finalen bestod af Nordea Tour Rankings 30 bedste damer og herrer. Her viste Daisy Nielsen endnu engang sit potentiale idet hun sluttede på en flot 2 plads.

Da Daisy jo stadig er amatør fik hun ikke andel i den store præmiesum på 350.000 kr., men hun fik til gengæld bekræftet at hun kan være med når det gælder.

Daisy glæder sig til januar, hvor hun vil prøve at spille sig til Tourkortet i Spanien og får hun det, vil hun næste år kunne spille med på Ladies European Tour.


Seneste nyt

fra Nordjylland