Dalmose: Jeg har en aftale fra 1/7

Trods svirrende rygter, slår træneren fast, at han har en aftale med Vendsyssel.

Håndboldtræneren Christian Dalmose blev kaldt til Viborg HK som vikar under slutspillet, og det har sat gang i rygtebørsen, der gætter på, at Dalmose kan blive fast træner i Viborg. Træneren selv vil kun forholde sig til sin aftale med Vendsyssel Håndbold.

- Hvad der sker i nuet og dagen, det kan man ikke spå om, men man kan spå om, man har en aftale fra 1/7, siger Dalmose til TV2/NORD.

Christian Dalmose har fra 1/7 en treårig aftale med det Vendsyssel Håndbold, og den erfarne træner har ikke meget tilovers for rygter og spekulationer.

- Det er ikke noget, jeg kan tage stilling til. Det er tanker, der kommer fra jer og forskellige mennesker. Jeg kan bekræfte, at jeg har en aftale 1/7, siger Christian Dalmose.

Christian Dalmose er på kontrakt i Viborg til den 22/6.


Seneste nyt

fra Nordjylland