Rygtet har længe svirret, og nu er det officielt. Christian Dalmose skifter til Viborg HK på en toårig aftale. Dalmose har den sidste del af slutspillet stået i spidsen for Viborgs håndboldkvinder, og den erfarne træner får nu mulighed for at fortsætte sit arbejde i domkirkebyen.
Christian Dalmose havde ellers en kontrakt fra 1/7 med Vendsyssel Håndbold, men den aftale bliver nu annulleret.
- Jeg er taknemmelig for, at Vendsyssel ikke vil stå i vejen for min drøm om at blive permanent træner for Viborgs damer, siger Christian Dalmose i en pressemeddelelse.
Vendsyssel Håndbold skriver i en pressemeddelelse, at de selv har forhandlet i aftale i stand med Christian Dalmose, der kompenserer den brudte kontrakt.