Danmark indfører overvågning af fiskeri - Strandby-fiskere frygter mistænkeliggørelse

Foto: Steffen Ortmann, Scanpix

Danmark indfører som det første land i Europa kameraovervågning af fiskeriet. Fiskerne mener dog, at det skaber dårligere vilkår for dansk fiskeri.

Danmark indfører elektronisk monitorering af fiskefartøjer. Det betyder, at myndighederne ved hjælp af eksempelvis kameraovervågning vil kontrollere, hvilke arter der bliver fanget og den præcise størrelse på fiskene. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. 

- Elektronisk monitorering af fiskeriet er den rigtige vej hen imod en mere moderne, mere grøn og mere bæredygtig fiskeriforvaltning, siger fiskeriminister Mogens Jensen i pressemeddelelsen.

Det nye tiltag i dansk fiskeri sker efter, at EU’s medlemslande og EU-Kommissionen har indgået en aftale om fiskekvoterne i 2020 i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Læs også Fiskere raser: Minister foreslår videoovervågning på kutterne

Den elektroniske monitorering indføres i bundtrawlfiskeriet i Kattegat. Her har internationale eksperter anbefalet, at man i 2020 slet ikke må fange torsk. En 0-kvote vil dog lukke fuldstændigt ned for fiskeri af eksempelvis jomfruhummer i Kattegat, hvor torsk er en uundgåelig bifangst.

Derfor har Danmark valgt at følge en anbefaling fra EU-Kommissionen, der fastlægger en bifangstkvote på 130 tons. Til gengæld indføres altså en elektronisk monitorering, for at sikre en langsigtet, bæredygtig forvaltning af fiskebestandene.

00:55

Interview med Claus Hjørne Pedersen, formand for Strandby Fiskeriforening, fra mandag 16/12 2019.

Luk video

Fiskere er utilfredse

Hos Strandby Fiskeriforening tror man ikke på, at det nye tiltag vil have en gavnlig effekt på fiskeriet. Alt, hvad fiskerne foretager sig, er i forvejen registreret, lyder det fra Claus Hjørne Pedersen, der er formand for Strandby Fiskeriforening. 

- Reelt bliver fiskerne mistænkeliggjort. Jeg er helt sikker på, at det vil give en meget stor frustration. Jeg tror, det her går så langt over folks personlige grænse, og for mange vil det betyde, at så er de ikke fiskere længere, sagde Claus Hjørne Pedersen mandag til TV2 Nord.

Også i Danmarks Fiskeriforening er man kritiske overfor regeringens tiltag med kameraovervågning af bundtrawlsfiskeri i Kattegat. 

- Det er ærgerligt, at ministeriet bruger ord som ”bæredygtige kvoter og beskyttelse af torskebestanden” for at begrunde et forslag, som er helt ude af proportionalitet, lød det fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse mandag. 

Læs også Fiskere frygter nye torskekvoter: - Alt fiskeri vil stoppe, lyder det fra fiskerne

Minister: Torskebestanden har det ikke godt

Tiltaget med overvågning skal være med til at få antallet af torsk til at stige i de danske farvande

- Vi har en særlig udfordring med torsk i Kattegat, hvor bestanden ikke har det godt. Samtidig er jomfruhummerfiskeriet helt afgørende for fiskerihavnene rundt om Kattegat, og derfor er det vigtigt for regeringen at ramme den rette balance mellem fiskeriet og arbejdet for at genoprette torskebestanden, siger fiskeriminister Mogens Jensen.

Den elektroniske monitorering skal installeres på fiskefartøjerne gradvist indtil udgangen af 2021. Fartøjer der først får installeret det elektroniske udstyr i 2021 bliver pålagt at bruge et særligt skånsomt trawl i mellemtiden.

Men Danmarks Fiskeriforening mener ikke, at Danmark skal gå forrest med kameraovervågning på kutterne, hvis de andre lande ikke kommer med på ordningen. 

- Kameraovervågning er mig bekendt ikke indført nogen steder i verden hen over hovedet på fiskeriet. Kamera alene på danske både vil skabe ulige konkurrenceforhold for danske fiskere i forhold til de øvrige EU-lande. Vi har blandt andet lige set i Østersøen, at andre EU-lande ikke ønsker kameraovervågning. Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere, siger Svend-Erik Andersen.

Forsiden lige nu