Danmarks bedste kokkeelever er fra Aalborg

Kokkeeleverne Christian Milling Nielsen og Dennis Juhl Jensen fra Aalborg Tekniske Skole er nu officielt Danmarks gastronomiske stjernefrø. Mandag vandt de årets DM for elever i Bella Center i København.

Kokkeeleverne fik ved dagens start udleveret en råvarekurv bestående af blandt andet pighvar, kalvelever og marcipan. Herudfra skabte Christian Milling Nielsen og Dennis Juhl Jensen så en tre retters menu, der imponerede dommerpanelets smagsløg i en sådan grad, at Aalborg-eleverne efter mere end seks timer i køkkenet kunne træde frem på podiet og modtage den flotte ære.

Det er HORESTA og 3F, der står bag DM for elever, som afholdes i forbindelse med den store fødevaremesse TEMA. Tjenereleverne Carina Grønfeldt og Diana Echwald fra Silkeborg Tekniske Skole vandt konkurrencen for tjenerelever.


Seneste nyt

fra Nordjylland