Dansk Folkeparti vil have en kattelov
Herreløse og uønskede katte er et kæmpe problem der hvert år bliver større. Det mener både dyrlæger og dyreværnorganisationer. For at komme problemet til livs vil de gøre det lovpligtigt at mærke og registrere katte, men det er der ikke politisk flertal for.
Det skal være lovpligtigt at mærke og registre katte. Det mener både Dansk Folkeparti og flere dyreværnsorganisationer.
Herreløse og uønskede katte er et kæmpe problem der hvert år bliver større. Det mener både dyrlæger og dyreværnorganisationer. Alene i de sidste halvanden måned har Kattens Værn i Aalborg modtaget 65 herreløse katte. Mange af dem har levet et forhutlet liv. Dyreværnsorganisationer og Dansk Folkeparti mener at en lovpligtig registrering af katte vil afhjælpe problemet.
- En lovpligtig registrering vil jo gøre at man kastrerede og steriliserede flere katte og det vil sige at vi ville heller ikke få så mange herreløse katte, siger Lise Bech, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
Bjarne Laustsens kat Bølle øremærket. Alligevel mener det socialdemokratiske folketingsmedlem ikke det skal være lovpligtigt.
Det er som om katte i dag ikke bliver regnet for det samme slags kæledyr som en hund gør. Køer og heste skal registreres, så det er lidt mærkeligt at katte ikke skal.
- Det vil være en kæmpemæssig opgave hvis man skal til at registrere alle katte også de herreløse i Danmark, siger Bjarne Laustsen.
Socialdemokraterne mener at mange katteejere vil se stort på en kattelov, for der er ikke politisk vilje til at finde de penge det vil koste at håndhæve den.
- Hvis vi laver lovgivning i Danmark, så skal der være en mulighed for at kontrollere det, overholde det og sanktionere det. Hvis ikke vi kan det og er parate til det fra start af, så giver det ingen mening, siger Bjarne Laustsen.
Selv uden en håndhævning vil en kattelov have en effekt. Alene det at der er en lov vil føre til en holdningsændring i forhold til katte, mener Lise Bech.
Modstanderne siger at en kattelov bare vil være symbollovgivning som ingen vil overholde.
fakta
- Dyrenes Beskyttelse anslår at der er omkring 500.000 herreløse katte i Danmark.
- Siden 1. januar 1993 har det være lovpligtigt at mærke og registrere hunde med enten tatovering eller chip.
- Dyrenes Beskyttelse og Kattens Værn bruger tilsammen årligt 43 millioner kroner på at hjælpe katte.
- Det er maget fint, men det sagde man jo også om hundeloven da man indførte obligatorisk mærkning og registrering af hunde, men det fungerer jo i dag. Alle hunde der bliver solgt i Danmark er jo registreret inden man køber dem, siger Lise Bech.
Som vi fortalte på Tv2Nord i går, så er dyrlæger frustrerede over at de hvert år må aflive utallige kuld uønskede og kassere kattekillinger, fordi katteejere ikke får steriliseret deres katte. Også det problem mener Dansk Folkeparti vil blive mindre med en registrering.
- Det er som om katte i dag ikke bliver regnet for det samme slags kæledyr som en hund gør. Køer og heste skal registreres, så det er lidt mærkeligt at katte ikke skal, siger Lise Bech.