Dansk sejr kostede AaB-anfører skade
Foto: Allan Storkborg
Danmarks sejr over Norge kostede udover nederlaget også en skade. AaBs norske anfører Kjetil Wæhler måtte udgå på grund af en forstrækning.
Nicklas Bendtner var den helt store stjerne i landskampen mod Norge, men sejren kom ikke uden omkostninger. I hvert fald ikke for AaB.
AaBs norske anfører Kjetil Wæhler fik en forstrækning, men hvor alvorlig den er, vides endnu ikke.
Det var allerede i pausen, at Kjetil Wæhler i sin 27. A-landskamp måtte trække sig.
Om Wæhler når at blive spilleklar til AaB's Superliga-kamp på søndag på Energi Nord Arena mod FC Nordsjælland, er endnu uvist, skriver aabsport.dk.