Dårligere sygehus i Aalborg

Aalborg Sygehus bliver dårligere, hvis Regionen må nøjes med de 3,2 milliarder kroner, som et ekspertudvalg har foreslået. Konsekvensen bliver fordyrende byggerod og lavere effektivitet.

Dårligere sygehus
Fordyrende byggerod og lavere effektivitet på Aalborg sygehus i 22 år.
Det er bare nogle af de konsekvenser, som Region Nordjylland peger på, hvis regionen - som regeringens ekspertudvalg anbefaler - skal nøjes med ombygninger i stedet for et nyt sygehus.

Høringssvar fra Regionsrådet
Regionsrådet sender inden 1. januar sit høringssvar til det såkaldte Erik Juhl-udvalg.
Udvalget afleverede for nylig dets indstilling til regeringen om, hvilke danske sygehusbyggerier der bør støttes økonomisk af staten.

Kun 3,2 milliarder
Her pegede udvalget på 3,2 milliarder kroner til en udbygning og samling af områdets sygehusvæsen på det eksisterende sygehusområde på Hobrovej i Syd.

Intet sygehus i Aalborg Øst
Regionen har selv bedt om 7,9 milliarder kroner til at bygge et helt nyt sygehus i Aalborg Øst.

- Beløbet på 3,2 milliarder kroner svarer langt fra til behovet for et fremtidssikret og fornuftigt sundhedsvæsen i Nordjylland. Det er meget ærgerligt, at udvalget ikke kunne anbefale en mere langsigtet løsning, siger regionsrådsformand Ulla Astman (S) i en kommentar.
ritzau/


Seneste nyt

fra Nordjylland