David de Fries forlænger med Hot Shots

Den 20-årige keeper har forlænget sin kontrakt med Brønderslev-klubben til 2010.

David de Fries kom inden denne sæson, og er i sit første år for BFC Hot Shots også blevet udtaget til landsholdet.

- Jeg har valgt at forlænge min kontrakt med Hot Shots, fordi jeg tror, at det er det sted jeg vil udvikle mig bedst. Jeg har også mulighed for, at lære af den bedste målmand der nogensinde har spillet i Danmark, og det er jeg glad og stolt over, siger David de Fries i en pressemedelelse.

Frederikshavn Bulldogs har også vist interesse for den unge floorball spiller, dog uden held.

- Jeg er utrolig glad for at David har forlænget med os! -Vi har i Morten Andersen og David de Fries, det bedste keeperteam i Danmark med hhv. kæmpe rutine og stort talent. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at David en dag bliver Danmarks bedste målmand, siger Thomas Lodberg, sportschef i Brønderslev Hot Shots.


Seneste nyt

fra Nordjylland