Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De "danske pingviner" kan nu spottes i Nordjylland

Foto: Søren Skov

Netop nu huser havet rundt om Nordjylland tusinder af alkefugle - de oprindelige pingviner.

Når man ser dem, bemærker man, at de både i fjerdragt og i form ligner pingviner, og det er en lighed, der ikke er tilfældig, for det var en alkefugl - den nu uddøde Gejrfugl - der var den første fugl, der havde navnet pingvin.

De fleste alke og lomvier holder til langt ude på havet, men i de nordjyske havne ud mod Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ser man ofte lomvier og alke, der har søgt ly for havets høje bølger og i stedet søgt ind i havnenes rolige vand. Her kan man se dem tæt på, så man kan blive dus med dem og lære dem godt at kende.

I havnene kan man ofte se nogle få lomvier og alke godt, så man kan blive dus med dem og lære at kende lomvier og alke fra hinanden. Her ses en lomvie i Hirtshals Havn, der bader og pudser sig. Det gælder om at have fjerdragten i orden til det næste dyk.

Når lomvier og alke dykker, bruger de vingerne til at svømme med - akkurat ligesom pingvinerne.

Navnet ”Penguin” kommer fra britiske søfolk

I vikingetiden og middelalderen var Gejrfuglen ret almindelig i Skotland og Wales. Her var den kendt under navnet ”Penguin” - et navn, der senere blev den almindelige betegnelse for gejrfuglene hos søfolk i de engelsktalende lande.

Gejrfuglen lignede en stor udgave af nutidens alke og lomvier, men var større og kunne ikke flyve. I dag er den uddød, så vi må desværre undvære gejrfuglen, men vi har heldigvis stadig dens mindre søskende - alk og lomvie.

Gejrfuglen er i dag uddød. Foto: Cincinati Museum, USA

Danske farvande er vigtige

Både alk og lomvie lever af småfisk. Med deres små korte vinger, kan de svømme overraskende hurtigt, når de dykker ned i havet i jagten på små fisk. Ligesom pingvinerne bruger alkefuglene vingerne til at svømme med, så de nærmest ”flyver” gennem vandet. På den måde kan de nå langt ned i dybet. Forskere har registreret dyk på helt ned til 45 meters dybde.

Lige så fascinerende det er at se alke og lomvier tæt på - lige så spændende er det at se dem i store tal. Det kan sagtens lade sig gøre, for ved Skagens Gren kan man på de gode trækdage efterår og vinter se tusinder af alkefugle, der trækker forbi Grenen.

Lomvie i Skagen Havn. Både alk og lomvie rejser sig ofte op i vandet og basker med vingerne. Bemærk det tynde næb, der er et bedste kendetegn i forhold til alken. Foto: Søren Skov

De mange alkefugle kommer trækkende i små og store flokke som sort-hvide bånd over bølgerne. De ses ofte på stor afstand, så en god kikkert, helst et teleskop, er nødvendig, hvis man vil opleve alkefuglenes træk.

Ved Grenen kan man gennem det meste af det sene efterår og vinteren se store antal af både alk og lomvie, men på de helt store trækdage i det sene efterår er det ofte rene alke-flokke, der trækker ind i Kattegat, for Kattegat er det vigtigste vinterkvarter for alle verdens alke.

Om skribenten

Søren Skov, Ålbæk, 58 år.

Naturjournalist og forfatter til tre naturbøger:

Jysk Natur, Gyldendal.

Naturen rundt om Øresund, Gyldendal

Nordjyske Naturvidundere, Lindtofte Forlag

Desuden rejseleder for DOF Travel (Dansk Ornitologisk Forening)

Alken menes at have en samlet global bestand på 500.000 til 700.000 par. Da det ud fra tællinger fra skib er estimeret, at der i Kattegat kan være helt op til 400.000 overvintrende alke, samles en stor del af verdens alke om vinteren i Kattegat.

Det er derfor helt afgørende for verdensbestanden, at Kattegat kan blive ved med at være et attraktivt spisekammer for alken.

De danske farvande huser også op til flere hundrede tusinde overvintrende lomvier. De er ikke så koncentrerede som alkene, idet de ikke kun overvintrer i Kattegat, men også er talrige i Nordsøen og i Skagerrak.

En ung alk i Skagen Havn med et kort, tykt næb. Foto: Søren Skov

Langt de fleste alke og lomvier, der ses i Nordjylland, kommer fra de store fuglefjelde i Norge, Island, Færøerne og Skotland, men måske kommer der også nogle få fra Østersøen, hvor der også er flere store kolonier med alk og lomvier.

De største alkefuglekolonier i Østersøen ligger på en øgruppe ud for Gotland, men både alk og lomvie yngler også i stort tal i Danmark, idet der menes at være omkring 7.000 par lomvier og 1300 par alke ved Bornholm. Her yngler de fleste i en stor koloni på den lille ø, Græsholmen, der er en lille klippeø ved Christiansø nord for Bornholm, men der er også mindre kolonier ved Hammeren på det nordvestlige Bornholm.

Alke og lomvier på Bornholm.

Konvergent evolution

Når alk og lomvie ligner pingviner, selv om de ikke er beslægtede, skyldes det, at når fugle og andre dyr lever i et miljø, som ligner hinanden og de derfor har samme levevilkår, vil evolutionen fremme et udseende, der minder om hinanden.

Det er et forhold, som i videnskaben kaldes for konvergent evolution.

At evolutionen fungerer på denne måde kan ses flere steder i naturen.

Det er derfor ikke en tilfældighed, men konvergent evolution, der har ført til, at delfiner har en strømlinet form, der minder om tunfisk.

Når både fugle og flagermus har vinger, er der også tale om konvergent evolution.

To alke i sommerdragt ved Christiansø nord for Bornholm. Når de står oprejst på land ses ligheden med pingvinerne tydeligt. Bemærk også det tykke næb med tydelige markeringer, der minder om Gejrfuglen. Foto: Søren Skov

Tejst og Søkonge

I havet omkring Nordjylland er alk og lomvie om vinteren de mest talrige alkefugle. Men de er ikke de eneste.

Med lidt held kan man også se søkonge og tejst - og hvis man er rigtig heldig tilmed den sjældne lunde, som også kaldes søpapegøje.

Søkongen ligner en miniture udgave af alk og lomvie. Den er på størrelse med en stær, og overses derfor nemt ude på det store hav, men nogle år kan den være en ret almindelig træk- og vintergæst.

Søkongen yngler i store kolonier i det høje Arktis i Nordøstgrønland og Svalbard. Om vinteren spreder fuglene sig ud mod syd i Nordatlanten og når på denne måde også til Nordsøen.

To lomvier i sommerdragt, Norge. Den ene er af formen ”Brillelomvie” med en brillelignende hvid tegning ved øjnene. Foto: Søren Skov

De danske farvande ligger i periferien af deres overvintringskvarter, så der er store forskelle i deres antal fra det ene år til det andet.

Tejsten kan ses året rundt. Den er ikke så talrig som alke og lomvier, men ved den lille ø-gruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn yngler der flere end 1000 par tejste, hvilket gør Hirsholmene til en af verdens største tejste-kolonier.

Lunden er sjælden. Nogle få fugle ses hvert år, men for det meste langt til havs. Det hænder også, at de skyller døde op på stranden, så måske er der flere derude, end vi tror.


Politiet jagtede biltyv gennem byen: Både tyven og bilens fører blev sigtet

Biltyven viste sig at komme langvejsfra og gemme på mere end én hemmelighed.

Da en 19-årig mand fra Mors natten til mandag skulle ind på en Cirkle K i Nykøbing, lod han nøglen sidde i bilen. 

En detalje, som endte med at koste manden både bil og en sigtelse. Det gjorde nemlig et biltyveri uhyre nemt. 

- Og så var der en, som ikke kunne stå for den fristelse, fortæller Simon Skelkjær, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi. 

Farlig biljagt gennem byen

Tyven satte sig ind i bilen og kørte sydpå mod Skive, mens den unge mand fik ringet til politiet. 

- De sender så en patrulje fra Thisted og en fra Skive for at få fat på ham og møder ham på Brovej midt på Salling, forklarer vagtchefen. 

Men den 31-årige biltyv var ikke interesseret i at tale med politiet og fortsatte i stedet ind i Skive by - med politiet i hælene. 

På en jagt igennem Skive by nåede den 31-årige biltyv både at køre over for rødt, køre i modsatte vejbane og ramme et helleanlæg, før han til sidst kørte ind i en trappe ind til en ejendom og måtte fortsætte flugten til fods. 

- Han nåede knap nok ud af bilen, før patruljen indhentede ham og fik ham anholdt, fortæller vagtchefen. 

Eftersøgt og i besiddelse af stoffer

Politiet formodede, at den 31-årige mand, som er fra et område i Ringkøbing-Skjern Kommune, under kørslen var påvirket af både alkohol og narko. 

Derfor blev manden taget med på politistationen for at få taget en blodprøve og blive afhørt. 

Men det viste sig, at manden gemte på flere forseelser. Udover biltyveriet havde den 31-årige også hash på sig. Til gengæld ejede han ikke et kørekort, og så var han også eftersøgt til Fogedretten. 

- Der er flere ting, som gør han at bliver anholdt, og så skal han afhøres her til formiddag, fortæller vagtchefen. 

Sigtet for at lade nøglerne sidde 

Den 19-årige mand, som kørte den bil, der i nat blev stjålet, er også blevet sigtet, oplyser vagtchefen. 

Det er nemlig ulovligt at lade nøglerne sidde i sin bil, så den "uberettiget kan benyttes af andre". 

Nu risikerer den 19-årige en bøde for sit letsind. 

Derfor er det ulovligt at lade nøglerne sidde i bilen

Færdselslovens paragraf 28:

Stk. 4. Når føreren af et køretøj forlader dette, skal det sikres, at køretøjet ikke kan sætte i gang af sig selv. Føreren skal endvidere træffe foranstaltninger for at sikre, at køretøjet ikke uberettiget kan benyttes af andre. Påbudt anordning til tyverisikring skal være sat i funktion. Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om, hvilke typer låseanordninger der skal anvendes.


Hvad sker der? "Politiet" tog fuldstændig fusen på 17-årige Frederikke

En almindelig træningsdag forvandlede sig til en bizar situation, hvor "politiet" var indblandet.

Det går normalt stærkt for 17-årige Frederikke Voss Vestergaard, når hun høster medaljer og rekorder i sprint.

Men en tilfældig træningsdag på Skovdalens Atletikstadion i Aalborg gik det alligevel lidt for stærkt for den unge løbekomet.

Denne dag er Nordjyllands Politi nemlig mødt op på den gamle atletikbane med noget helt nyt kameraudstyr til fotovogne, der angiveligt bruger kunstig intelligens til at genkende biler. Og den nye teknologi skal Frederikke være med til at teste.

TV2 Nord er endda mødt op for at lave et indslag om den lidt alternative seance.

- De her maskiner skal lære at kende forskel på biler og mennesker. Så den bliver klogere, hver gang den opfanger noget, og vi fodrer den med noget data, lyder det fra politibetjenten.

Hvad Frederikke og de andre løbere ikke ved er, at "politiet" i virkeligheden er en flok journalister fra TV2 Nord. Og kameaerne fra TV2 Nord er heller ikke til et nyhedsindslag, men flimer i stedet den store overraskelse, der snart skal overrumple den unge løber.

Tog fusen på 'Årets Talent'

Men først skal Frederikke og de andre løbere løbe forbi fotomaskinen. Senere skal de løbe med cykelhjelme og nummerplader. Og til sidst skal de løbe iklædt udklædningstøj. For den nye fotomaskine skal selvfølgelig også kunne bruges under Aalborg Karneval.

Men til allersidst må TV2 Nord afsløre det lille fupnummer. Det hele er nemlig bare til ære for Frederikke Voss Vestergaard, der er blevet Årets Talent i Nordjylland - en af de fire priser ved Årets Nordjyde, som afholdes for ottende gang af TV2 Nord.

- What. Jeg synes virkelig også, det var mærkeligt, sagde Frederikke Voss Vestergaard, da TV2 Nords udsendte endelig afslørede, hvad der i virkeligheden foregik.

Selv om Frederikke Voss Vestergaard kun er 17 år, vandt hun i sommer guld i 200 meter sprint til Danmarksmesterskabet for seniorer. Hun har også været med til U20-VM i Peru, og allerede nu er hun i bruttotruppen til OL 2028.

Dommerne ved Årets Nordjyde begrundede blandt andet kåringen med:

- I en sport, der globalt set er enormt konkurrencepræget, og som traditionelt ikke er dansk domineret, gør hun sig allerede bemærket i en alder af 17 år. Det i en sådan grad, at nogle på hendes vegne måske drømmer om nordjysk metal til OL 2028.

Det var også en stolt 17-årige løbekomet, der modtog prisen ved awardshowet 'Årets Nordjyde'. Hun har stadig svært ved at forstå, hvad der skete på løbebanen dag i september.

- Jeg var helt overvældet. Jeg var bare i chok, tror jeg. Jeg kendte heller ikke til de her priser, så var kom bare mega bag på mig, sagde Frederikke Voss Vestergaard.

Du kan se hele showet 'Årets Nordjyde' her på tv2nord.dk.


Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Vinderne af de fire priser, der uddeles til Årets Nordjyde, er nu fundet. Mød dem her.

Søndag aften er det endelig blevet afsløret, hvem der løber med priserne til dette års udgave af Årets Nordjyde.  

Nordjyderne har indstillet 192 forskellige personer til de fire priser, som er Årets Nordjyske Talent, Årets Nordjyske Iværksætter, Årets Nordjyske Ildsjæl og Årets Nordjyske Ambassadør. 

Se Årets Nordjyde her. Artiklen fortsætter under videoen.

Sammen med titlen og hæderen har alle fire fået overrakt en bronzeskulptur af den nordjyske kunstner Lene Purkær Stefansen og en check på 15.000 kroner. 

Det er et dommerpanel, der har udvalgt de fire vindere, som du kan møde her: 

Årets Nordjyske Talent – Frederikke Voss Vestergaard 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Sprinttalentet Frederikke Voss Vestergaard fra Aalborg vinder Årets Nordjyske Talent. 

Til daglig træner den 17-årige løber på atletikstadion i Aalborg, og hun har allerede udmærket sig ved danmarksmesterskaberne for seniorer ved både at tage medalje og sætte en ny danmarksrekord. 

Nomineret til Årets Nordjyske Talent var også travtræner Nicklas Korfitsen og crossfit-atlet Freja Stenbakken. 

Årets Nordjyske Iværksætter - Henrik Bro Christensen 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Virksomhedsejer Henrik Bro Christensen vinder Årets Nordjyske Iværksætter. 

Henrik Bro Christensen vinder for gennem tiden at have udviklet flere selskaber som iværksætter. 

Senest med en idé om, at lave en maskine, der kan reparere beskadigede fælge fra biler, så de kan komme ud at rulle igen.  

Nomineret til Årets Nordjyske Iværksætter var også Freddie Bjørn Sørensen, der som 15-årig har sit eget bilrengøringsfirma og Jakob Grønlund, der arrangerer og sælger knallertture. 

Årets Nordjyske Ildsjæl - Tove Fønss 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Tove Fønss vinder prisen som Årets Nordjyske Ildsjæl for sit store engagement og mange initiativer i Hou og omegn.  

Senest har hun haft en stor rolle i opbygningen af Hou Mole. 

Nomineret til Årets Nordjyske Ildsjæl var også hjertekirurg Martin Agge Nørgaard og Lene Kryger Schade, der arrangerer sommerlejre for polske børnehjemsbørn.  

Årets Nordjyske Ambassadør - Rikke Nielsen 

Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Rikke Nielsen vinder Årets Nordjyske Ambassadør for sin utrættelige indsats med LykkeLiga, hvor hun har gjort børn og unge fra specialområdet til håndboldstjerner.  

Rikke Nielsen har været primus motor i at brede konceptet ud i hele landet fra basen i Nordjylland, og LykkeLiga er endda etableret i Grønland og på Færøerne. 

Nomineret til Årets Nordjyske Ambassadør var også Jette Andersen fra Dana Cup og musiker Lars Lilholt. 

Du kan se flere billeder fra festaftenen her.

Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord
Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Det var en weekend i litteraturens tegn, da Skørping for anden gang afholdt et Litterært Folkemøde.

KulturStationen i Skørping lagde hus til det litterære folkemøde, hvor fokus var på de danske forfatteres betydning i fortid, nutid og fremtid.

Store navne som forfatter Jesper Wung-Sung lagde vejen forbi, og i alt tilbragte 500 mennesker weekenden med litteraturen som omdrejningspunkt.


Søndag skal Årets Nordjyde kåres for ottende gang, og du kan se eller gense programmet i toppen af artiklen.

Årets Nordjyde er TV2 Nords årlige prisuddeling, hvor vi hylder Nordjylland og nordjyderne. Der er i år fire priser, der skal uddeles.

Det store show afholdes i år på spillestedet Støberiet i Nibe.

Nordjyderne har indstillet i alt 192 kandidater til de fire priser og ud fra denne bunke har dommerpanelet udvalgt i alt 12 nominerede.

Vinderne får udover ære og hæder en statuette lavet af den nordjyske kunstner Lene Purkær Stefansen og 15.000 kroner.