Når man ser dem, bemærker man, at de både i fjerdragt og i form ligner pingviner, og det er en lighed, der ikke er tilfældig, for det var en alkefugl - den nu uddøde Gejrfugl - der var den første fugl, der havde navnet pingvin.

De fleste alke og lomvier holder til langt ude på havet, men i de nordjyske havne ud mod Nordsøen, Skagerrak og Kattegat ser man ofte lomvier og alke, der har søgt ly for havets høje bølger og i stedet søgt ind i havnenes rolige vand. Her kan man se dem tæt på, så man kan blive dus med dem og lære dem godt at kende.

I havnene kan man ofte se nogle få lomvier og alke godt, så man kan blive dus med dem og lære at kende lomvier og alke fra hinanden. Her ses en lomvie i Hirtshals Havn, der bader og pudser sig. Det gælder om at have fjerdragten i orden til det næste dyk.

Når lomvier og alke dykker, bruger de vingerne til at svømme med - akkurat ligesom pingvinerne.

Navnet ”Penguin” kommer fra britiske søfolk

I vikingetiden og middelalderen var Gejrfuglen ret almindelig i Skotland og Wales. Her var den kendt under navnet ”Penguin” - et navn, der senere blev den almindelige betegnelse for gejrfuglene hos søfolk i de engelsktalende lande.

Gejrfuglen lignede en stor udgave af nutidens alke og lomvier, men var større og kunne ikke flyve. I dag er den uddød, så vi må desværre undvære gejrfuglen, men vi har heldigvis stadig dens mindre søskende - alk og lomvie.

Danske farvande er vigtige

Både alk og lomvie lever af småfisk. Med deres små korte vinger, kan de svømme overraskende hurtigt, når de dykker ned i havet i jagten på små fisk. Ligesom pingvinerne bruger alkefuglene vingerne til at svømme med, så de nærmest ”flyver” gennem vandet. På den måde kan de nå langt ned i dybet. Forskere har registreret dyk på helt ned til 45 meters dybde.

Lige så fascinerende det er at se alke og lomvier tæt på - lige så spændende er det at se dem i store tal. Det kan sagtens lade sig gøre, for ved Skagens Gren kan man på de gode trækdage efterår og vinter se tusinder af alkefugle, der trækker forbi Grenen.

De mange alkefugle kommer trækkende i små og store flokke som sort-hvide bånd over bølgerne. De ses ofte på stor afstand, så en god kikkert, helst et teleskop, er nødvendig, hvis man vil opleve alkefuglenes træk.

Ved Grenen kan man gennem det meste af det sene efterår og vinteren se store antal af både alk og lomvie, men på de helt store trækdage i det sene efterår er det ofte rene alke-flokke, der trækker ind i Kattegat, for Kattegat er det vigtigste vinterkvarter for alle verdens alke.

Alken menes at have en samlet global bestand på 500.000 til 700.000 par. Da det ud fra tællinger fra skib er estimeret, at der i Kattegat kan være helt op til 400.000 overvintrende alke, samles en stor del af verdens alke om vinteren i Kattegat.

Det er derfor helt afgørende for verdensbestanden, at Kattegat kan blive ved med at være et attraktivt spisekammer for alken.

De danske farvande huser også op til flere hundrede tusinde overvintrende lomvier. De er ikke så koncentrerede som alkene, idet de ikke kun overvintrer i Kattegat, men også er talrige i Nordsøen og i Skagerrak.

Langt de fleste alke og lomvier, der ses i Nordjylland, kommer fra de store fuglefjelde i Norge, Island, Færøerne og Skotland, men måske kommer der også nogle få fra Østersøen, hvor der også er flere store kolonier med alk og lomvier.

De største alkefuglekolonier i Østersøen ligger på en øgruppe ud for Gotland, men både alk og lomvie yngler også i stort tal i Danmark, idet der menes at være omkring 7.000 par lomvier og 1300 par alke ved Bornholm. Her yngler de fleste i en stor koloni på den lille ø, Græsholmen, der er en lille klippeø ved Christiansø nord for Bornholm, men der er også mindre kolonier ved Hammeren på det nordvestlige Bornholm.

Konvergent evolution

Når alk og lomvie ligner pingviner, selv om de ikke er beslægtede, skyldes det, at når fugle og andre dyr lever i et miljø, som ligner hinanden og de derfor har samme levevilkår, vil evolutionen fremme et udseende, der minder om hinanden.

Det er et forhold, som i videnskaben kaldes for konvergent evolution.

At evolutionen fungerer på denne måde kan ses flere steder i naturen.

Det er derfor ikke en tilfældighed, men konvergent evolution, der har ført til, at delfiner har en strømlinet form, der minder om tunfisk.

Når både fugle og flagermus har vinger, er der også tale om konvergent evolution.

Tejst og Søkonge

I havet omkring Nordjylland er alk og lomvie om vinteren de mest talrige alkefugle. Men de er ikke de eneste.

Med lidt held kan man også se søkonge og tejst - og hvis man er rigtig heldig tilmed den sjældne lunde, som også kaldes søpapegøje.

Søkongen ligner en miniture udgave af alk og lomvie. Den er på størrelse med en stær, og overses derfor nemt ude på det store hav, men nogle år kan den være en ret almindelig træk- og vintergæst.

Søkongen yngler i store kolonier i det høje Arktis i Nordøstgrønland og Svalbard. Om vinteren spreder fuglene sig ud mod syd i Nordatlanten og når på denne måde også til Nordsøen.

De danske farvande ligger i periferien af deres overvintringskvarter, så der er store forskelle i deres antal fra det ene år til det andet.

Tejsten kan ses året rundt. Den er ikke så talrig som alke og lomvier, men ved den lille ø-gruppe Hirsholmene ud for Frederikshavn yngler der flere end 1000 par tejste, hvilket gør Hirsholmene til en af verdens største tejste-kolonier.

Lunden er sjælden. Nogle få fugle ses hvert år, men for det meste langt til havs. Det hænder også, at de skyller døde op på stranden, så måske er der flere derude, end vi tror.