Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De første protester mod Løkken Klithotel dukker op

Badehusene ved Løkken Strand

En nabo til det kommende Løkken Klithotel stiller sig uforstående overfor godkendelsen til at opføre bebyggelse i klitterne ud for Løkken.

Bo Frank Nielsen, der har har feriehus lige ved siden af det måske kommende Løkken klithotel, kalder politikernes beslutning om at tillade bebyggelse i klitterne ved Løkken for 'uforståelig og uacceptabel'.

I en henvendelse til TV2 Nord skriver han:

Klitbakken har ligget hen nærmest forladt i flere årtier, så en nybygning og renovering af området lyder godt og hilses velkommen. Situationen kalder dog ikke på et projekt som det, Hjørring Kommune fremlægger som ansøgning til Forsøgsordning for Kyst- og Naturturisme - af 1. maj 2015.

Satellitværelser med overnatning i klitterne, massiv færdsel samme sted, Nordlysbad i de alleryderste klitter ud til Vesterhavet, konferencer og fest i Vandtårnet lyder mærkeligt.

Der er tale om et klitfredet område. "De fire villaer, der allerede for mange år siden er lagt ud i klitlandskabet" (side 07) er i den grad undtagelser, der blev etableret, da klitfredningszonen var 100 meter - mod 300 meter i dag.

Nogle entusiastiske, sikkert dygtige og ambitiøse folk i et arkitektfirma fra en hel anden by har uden tvivl haft en begejstret arbejdsproces, hvor de har fået afløb for nytænkning og flotte ideer. Men de kender tilsyneladende ikke Løkken, dens ånd, naturen og turisterne her.

Først rent praktisk: Der er foreslået en Pop-op Restaurant i Redningshuset. Samme redningshus/fiskerimuseum blev dømt ude og var tæt på at blive nedlagt af Hjørring Kommune efter stormen i januar 2015.

I øvrigt bør man ikke overse, at Løkken allerede råder over en af Danmarks smukkest beliggende restauranter - Strandpavillonen med udsigt over fiskebåde og hav. Kommunen bør måske se på, hvad man kan gøre her for at genoplive den spisemulighed for byen.

Det manglende kendskab til egnen fremgår også af forslaget om, at den nye type turister skal have måltider af friskfanget fisk serveret på stranden! Sådan et forslag kan i praksis gennemføres ca. en gang om året. Måske en detalje, med det illustrerer godt projektfolkenes manglende lokalkendskab.

Træ ved Vesterhavet duer ikke. Det gør det ikke engang i Monterey i Californien med et meget mildere klima. Her bliver træ også grimt, anløbent, råddent og sort, når det er i nærheden af et salthav. Træbroer og satellitværelser direkte i klitterne kan man godt sidde og drømme om på en arkitektstue i Århus med mildt klima og østvendte strande. Det går ikke i Nordvestjylland.

Af ansøgningen fremgår ordret, at man vil have købestærke turister trukket til Løkken - at de især vil blive tiltrukket af muligheden for at overnatte direkte i klitterne. Det er sikkert rigtigt, også for et norsk firma med unge medarbejdere, som henlægger firmafesten til klitterne og et nordlysbad i et klitfredet område.

Det er nemlig den type turister, Løkken har mange/flest af - og dem er vi glade for og hilser meget velkommen. Men der vil blive massiv - og uden tvivl støjende, uhensigtsmæssig færdsel i et totalt fredet område.

Forslaget betyder, at få mennesker kommer til at ødelægge rigtig meget for mange - for Løkkenborgerne og de faste turister, som altid har haft netop det klitlandskab som et refugium til ro, nydelse, vandreture og fordybelse.

Og de få købestærke turister, man gerne vil ramme, vil alligevel næppe føle sig rigtig tiltrukket af stedet. Løkken er kommet af med det helt unge pubcrawl-publikum, men det betyder ikke, at turisterne nu er velhavende, ældre, rolige turister med en bog i hånden, tæpper om benene i kurvestolen og solnedgangsplads (hvorfor skal dette Skagen-fænomen i øvrigt presses ned over Løkken?) lige ved hånden. Dette sagt uden nedladende undertoner. Sådan er det bare.

Løkken bliver formentlig aldrig til den type turister. Løkken er i dag et stærkt og attraktivt turiststed for familieturisme, og man kan ikke ændre en mangeårig turistprofil fra den ene dag til den anden med et projekt som det, der nu sendes af sted. Det er vel også 1500 fastboende og de nuværende turister, der er med til at afgøre, hvilken turistprofil, man ønsker? Og ikke et arkitektfirma i Århus og politikere i Hjørring?

Ansøgningen lugter for meget af projekt-mageri med gevinst for de få. Vandtårnet for eksempel er Løkkens stærkeste brand og by-symbol. Det er tæt på en fornærmelse at foreslå netop det vartegn som udsigtstårn for champagnedrikkende hotelgæster. Løkken Vandtårn benyttes dagligt af byens borgere og turister. Herfra nydes den urørte klitnatur og solnedgange - uden at det bliver til en event.

De pengestærke turister, der håbes på, vil uden tvivl blive gladere for mere ro og for at blive fri for Løkkens typiske turisme. Så hvorfor ikke lægge sådan et projekt ude i naturen i et mere øde kystområde. Der er nok at tage af. Vi har 7000-8000 kilometer kyst i Danmark, og meget af den er i Nordjylland. Man kan også med stor fordel placere det i Skagen eller ved Svinkløv, hvor den type turister er i forvejen.

Hvorfor lade sådan et projekt for nogle få turister ødelægge Løkkens allerstørste aktiv: En dejlig turistby med noget liv i - og alligevel hurtig adgang til et stykke unikt, uforstyrret natur. Hvis det skal være i Løkken, er der måske bedre plads og rum til sådan et projekt på den gamle Kallehavegård-grund.

Det er sikkert rigtigt, at et nyt hotel i byen 'vil bidrage til en økonomisk og social bæredygtighed i byen' (side 11). Specielt det udsagn har Løkkenborgerne hørt mange gange - og forventet sig meget af. Mange kæmpestore projekter er desværre også endt i vasken.

Det planlagte hotel på tegningerne ser i øvrigt også ud, som om hotellet bliver meget mørkt og højt - muligvis også i træ. Det er alt sammen meget svært at se, men det ligger fast, at man ikke undgår at spolere det smukke syn af uforstyrret klitnatur og hav fra bænken ved Vandtårnet og de andre udsigtspunkter langs Løkkens klitryg.

Det fremlagte materiale virker uigennemsigtigt med løst skitserede streger og mange flotte billeder fra andre byggerier og projekter, Noma osv. Der er bare ikke noget, der giver et godt overblik - og ikke noget, der har meget med Løkken at gøre. Der er et luftfoto på side 47. Det kunne man passende - og mere fair - have brugt til at vise, hvordan projektet vil komme til at se ud.

Er der noget galt i at bygge et flot hotel i sten i lyse/hvide farver, som kendes fra Løkkens egen stil? Vel at mærke ikke i Skagengult. Og så holde det inden for den grund, der er nu? Det vil skabe et attraktivt badehotel i overensstemmelse med Løkkens tradition.

Følger der penge med, hvis projektet godkendes af landspolitikerne?

Hvis ja, så er de penge da ikke værd at tage med, hvis man ikke får det, der passer nøjagtig til Løkken og dens ånd og stil. Så må man hellere vente på det rigtige projekt Vidtløftige projekter født på en tegnestue langt væk fra opførelsesstedet er sjældent en succes. Nordstrand-projektet i Skagen bør skræmme. Det blev påbegyndt for fire-fem år siden og ligger øde hen - uden købere eller lejere.

Tiden er ikke til volumen-syge projekter uden fornemmelse for det autentiske og enkle. Så Løkken bør gå foran og ikke begå samme fejl som mange andre turistbyer, hvor idemagere, investorer og arkitekter har fået lov til at øve/boltre sig for åbent tæppe.

Stedet råber på et solidt, enkelt og kvalitetsmæssigt godt byggeri. Og det kan fint være med underjordisk garage, wellness, flotte restauranter, barer og lækre konferencelokaler.

Men det kan umuligt være meningen, at sådan et projekt kun kan sælges til landspolitikerne, hvis man samtidig skal ødelægge et stykke klitfredet, yndet reakreativt område for en masse turister og Løkken-borgerne ved at bygge en mindre by af gangbroer, satellit-værelser og nordlysbade.

Det her er foreløbige betragtninger. Det er i øvrigt lidt påfaldende, at man vil lave kontrakter med investorer, før der kommer en høring blandt borgerne. Men vi går ud fra, at borgerne vil blive hørt og at der vil blive taget højde for eventuelle indsigelser, inden et eventuelt byggeri går i gang.


Hvorfor væltede 200 tons tung kran? Svaret lader vente på sig

Arbejdstilsynet har endnu ikke kunnet fastslå, om der skete brud på reglerne, da en stor kran væltede i Østerild.

Hvad var det, der gik galt, da en 200 tons tung kran pludselig væltede på det nationale testcenter for vindmøller i Østerild i Thisted Kommune?

Det er tilsyneladende ikke så let at få opklaret.

Kollapset skete 28. november, men Arbejdstilsynet har endnu ikke udgivet en endelig rapport, der fastslår årsagen.

TV MIDTVEST har nu fået aktindsigt i tilsynets besøgsrapport, som blev udsendt 4. december.  Det fremgår af rapporten, at tilsynet normalt kan nå at behandle en sag på under 14 dage, men i nogle tilfælde kan der gå længere tid.

Præcist hvorfor sagen endnu ikke er afgjort, ønsker tilsynet ikke at kommentere, men det fremgår af besøgsrapporten, at man "afventer svar på krandata" for at kunne træffe en afgørelse.

- Vi er ved at tage stilling til, om jeres virksomhed skal have en eller flere afgørelser, skriver tilsynet til kranfirmaet.

Den 23-årige mand, der styrede den 190 meter høje kran, da det gik galt, fik dieselolie ud over sig og blev behandlet på skadestuen.

Kort tid efter lød fra politiet, at manden havde det okay efter omstændighederne.

Arbejdstilsynet besøgte uheldsstedet dagen efter med det formål at undersøge, om kranfirmaet overholder arbejdsmiljøloven.


Morgenens vejr byder på risiko for dis og tåge, og nogle steder vil temperaturen være nede omkring frysepunktet.

Det gælder særligt nede i vejbanerne, hvor der også er risiko for rimtåge. Det anbefales derfor at køre hjemmefra i god tid til at forholde sig til det.

Det bliver derudover en dag med rolige vindforhold. Der er kun tale om svage og lette vinde fra østlig retning.

Der er mulighed for solstrejf i løbet af dagen, men det meste af dagen vil der være skyet, men tørt.

Temperaturen kan komme op på 2-3 plusgrader, men det bliver køligere, når solen går ned, og her vil temperaturen nærme sig frysepunktet.

Tjek også vejret med Solvej Vindblæst:

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Et sort kapitel: Nu får historien om de uønskede en tocifret milliondonation

Foto: Løgstør Lokalarkiv

743 mænd var tvangsanbragt på ubestemt tid på Åndssvageanstalten på Livø fra 1911 til 1961. Nu skal deres historie være en turistattraktion.

Det er blevet set som et sort kapitel i historien. Den behandling de anbragte mænd og kvinder fik de datidens såkaldte åndsvageanstalter. Nu skal historien om de ”uønskede” på mændenes ø, Livø formidles til et bredere publikum.

- Der har været overgreb mændene iblandt, og der har også været plejere som ikke opførte sig, som man kunne ønske, fortæller Maria Clement Hagstrup, der er udviklingschef på Vesthimmerlands Museum.

Hun er drivkraften bag et nyt projekt, hvor mændenes historie skal vises frem. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Realdania har tilsammen doneret 22 millioner kroner til at vække historien til live.

Pengene skal blandt andet bruges på at restaurerer bygningerne, mens der også skal laves udstillinger med den graffiti og de digte, som de anbragte har graveret ind i træet på anstaltens kornloft.

- Det er en vigtig historie om vores velfærdssamfund og udviklingen. Den kan fortælles i de autentiske rammer. Det var lige her de her mænd var anbragt, forklarer Maria Clement Hagstrup.

Blev set som et fremskridt dengang

Mændene, der blev anbragt var kriminelle, seksualforbrydere, havde en IQ under 75 eller var bare utilpassede. Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, Oluf, var anbragt på Livø i syv år fra 1924 til 1931. Han sidder med i projektets advisory board.

- Nu får skyggerne liv, og de anbragte mænd stemmer. Historien om Livø Anstalten handler om tilblivelsen af den moderne velfærdsstat på godt og på ondt. Intet sted ser vi dens forsider og bagsider i et klarere lys end her, skriver Poul Nyrup Rasmussen i en pressemeddelelse.

Foto: Kjeld Thomsen
Foto: Klaus Nedergaard
Foto: Rigsarkivet
Foto: Naturstyrelsen Himmerland

Historien om de anbragte mænd bliver ofte beskrevet som grum og et sort kapitel. De anbragte har siden fået en undskyldning af staten. Men Maria Clement Hagstrup mener, at der er nuancer til den fortælling. For anstalterne blev set som et fremskridt i datiden, for inden anstalterne blev de ”åndsvage” ofte blot låst inde. På Livø skulle de arbejde men kunne færdes noget mere frit.

- De anbragte fik muligheden for at lære et fag enten i gartneriet, landbruget eller savværket. Man lærte noget, som kunne bruges, når man kom tilbage til fastlandet.

De Kellerske Anstalter havde hovedkvarter i Brejning ved Vejle Fjord og valgte at oprette filialer på Livø og Sprogø. I gennemsnit var mændene på Livø i tre til fire år, men de var alle anbragt på ubestemt tid. For flere var det et krav, at de skulle lade sig sterilisere for at få lov til at forlade øen.

Naturen skal også opleves

Det er Naturstyrelsen der ejer Livø, og projektet skal derfor også være med til at formidle den natur, man kan opleve, og de lokale produkter såsom Angus kød og whisky.

Annette Pihl Strøm Jacobsen, der er skovridder hos Naturstyrelsen mener ikke at den grumme historie om den anbragte mænd og den hyggelige fortælling om naturen er i strid med hinanden.

- Jeg synes jo det supplerer hinanden godt. De mennesker, der kom herover havde også brug for ro og fordybelse. Man får muligheden for at opleve naturen tæt på og det nærvær det skaber, det giver rigtig meget mening også det i den historiske og kulturhistoriske kontekst, siger skovrideren.


Isnende oplevelse: - Fuldstændig frygteligt og ret fantastisk

Flere og flere danskere kaster sig glædeligt ud i et koldt gys. TV2 Nords gå-i-byen reporter har afprøvet oplevelsen, og det gik ikke stille for sig.

Tidligere på året åbnede Aalborg Heat op på Pieren 9, og her i vinterhalvåret er det et oplagt sted at prøve kræfter med et koldt gys.

For med sin skønne placering med udsigt til fjorden på begge sider og de juleoplyste bygninger, er det nemt at svømme væk i stemningen, som man kan nyde i ro og mag fra de varme vildmarksbade eller i ly fra vintervinden i de mange saunaer.

Vildmarksbadene er omkring 40 grader, og det er en fantastisk følelse at lade sin krop glide ned i det varme vand, mens den kolde luft rammer en mildt i ansigtet. Og selvom luften på denne decemberdag ikke er mere end et par grader, så gør det absolut ingenting. Tværtimod.

For mange af dem, der allerede har lagt vejen forbi Aalborg Heat, er de varme bade og de opvarmede saunaer kun en del af oplevelsen. Vinterbadning er også et vigtigt komponent - i hvert fald i de kolde måneder.

- Det, som folk fortæller, er, at kombinationen af kulde og varme er afstressende for dem. De sover bedre bagefter, fortæller Nicki Larsen, der ejer Aalborg Heat.

Pingvinens jul

I december afholder Aalborg Heat i samarbejde med restaurant Pingvin "Pingvinens jul". Her kan man for 300 kroner få en formiddag med frivillig vinterbadning og adgang til vildmarksbade og saunaer efterfulgt af brunch i badekkåber på restaurant Pingvin.

Arrangementerne finder sted 14. december og 21. december.

Han vil ikke spekulere i, om vinterbadningen har reelle sundhedsmæssige fordele, og forskningen på området er heller ikke entydig. For mens noget forskning peger på, at det brune fedt opfører sig anderledes hos vinterbadere, og studier har peget på, at vinterbadere har en god sundhed, er det svært at sige, om det er vinterbadningen i sig selv, der gør forskellen.

Men for Nicki Larsen og hans gæster lader det heller ikke til at være afgørende.

- Jeg tror på, at det betyder noget. I hvert fald for den mentale sundhed, og det er jo også det, folk mærker, siger han.

Og sundhed eller ej - danskerne har i den grad taget vinterbadning til sig. Opgørelser viser, at omkring 25.000 danskere er en del af en vinterbaderklub, og derudover hopper mange i det kolde vand udenfor de etablerede klubber, som mange steder er svære at få medlemsskab til.

Er du en af dem, der forgæves har forsøgt at få en fod indenfor i en klub, eller bare vil prøve kræfter med vinterbadning på et mindre forpligtende plan, så er der flere muligheder hos et sted som Aalborg Heat.

Det er tydeligt at mærke, hvordan varmen fra både vildmarksbade og saunaer trænger dybt ind i kroppen. Så dybt, at den kolde vinterluft ikke rammer med samme styrke, som den gjorde inden. Det er faktisk tåleligt at stå stille. Og så er det tid til et fjorddyp.

Det er en oplevelse, som intet andet. På den ene side er det fuldstændig frygteligt, men det er samtidig vildt at mærke, hvordan hele kroppen vågner af de bare få sekunder i fjorden. Og tilbage i saunaens trygge favn er det ret fantastisk. Faktisk så fantastisk, at jeg tager en tur til.

Har du lyst til at give dig i kast med vinterbadning, men mangler en anledning, en makker eller et arrangement til at få dig ud af fjerdene, så er "Pingvinens jul" en oplagt mulighed.


ANALYSE: Svære tider for lokallister - kan det vende i Hjørring?

Foto: Kristian Steve Kristensen/TV 2 Nord

Flere steder drøftes nye ikke-partipolitiske lister forud for næste års kommunalvalg, men denne type lister får svært ved at opnå samme status som før strukturreformen, vurderer TV2 Nords politiske analytiker.

Indtil 2007, hvor de nuværende 11 store kommuner i Nordjylland så dagens lys, spillede lokallister - altså ikke-partipolitiske lister - en stor rolle i mange nordjyske kommuner. 

I nogle endda så stor, at de kunne besætte borgmesterposten.

Listerne var de fleste steder opstået ud fra et ønske om at sikre et bestemt lokalområde en repræsentant i det kommunale styre. Hvis borgerne i et område i tilstrækkeligt omfang samlede sig om en sådan liste, var det tit muligt at opnå så mange stemmer, at målet blev nået.

I de nye og langt større kommuner, som så dagens lys i 2007, var det langt sværere for disse lister at opnå repræsentation. Der skulle ofte flere stemmer til, end et enkelt lokalsamfund kunne mønstre. Nogle af disse lister slog pjalterne sammen og skabte en lokalliste, der dækkede hele kommunen. Mange andre opgav ævred. 

I dag har ikke-partipolitiske lister opnået valg i godt halvdelen af de nordjyske kommuner, men bortset fra på Læsø - hvor kommunen ser ud som før 2007, og hvor traditionen for stærke lokallister er videreført - har denne type lister uden et partimæssigt tilhørsforhold i dag typisk et enkelt eller nogle få mandater i de af de nordjyske kommuner, hvor de klarede skærene ved sidste valg.

Svært kun at være imod

Nogle har som hovedmål at tale de mindre lokalområders sag, mens andre er skabt på et mere holdningsmæssigt grundlag. Det sidste er tilfældet i Rebild, hvor Den Sociale Fællesliste og ikke mindst dens nu tidligere frontfigur Allan Busk har trukket rigtig mange stemmer. 

I de snart 20 år, der er gået siden strukturreformen, er der dukket lister op, som primært var båret af modstand imod noget. Nogle gange har de opnået valg, andre gange ikke. Og de, der blev valgt på dette grundlag, har ofte måttet sande, at det kan være vanskeligt at manøvrere i et mangesidet politisk arbejde med et afsæt, der alene handler om, at man er imod noget.

Nogle af kandidaterne på denne type lister er borgere, der ikke før har engageret sig politisk. Listerne har ikke sjældent haft den for demokratiet positive sidegevinst, at de har engageret borgere, der ikke var medlemmer af et politisk parti, i samfundsdebatten. 

I andre tilfælde - og måske i flere tilfælde end tidligere - figurerer der kandidater med en fortid som kandidater og/eller folkevalgte for et af de politiske partier. Det sidste er eksempelvis i dag tilfældet i Vesthimmerland og på Mors.

Hver fjerde i Hjørring stemte på Lokallisten

Da den nuværende Hjørring Kommune blev skabt ud af fire kommuner, havde to af disse - Hirtshals og Løkken-Vrå - en særdeles stærk tradition for lokallister, der begge steder i årtier leverede borgmesteren. Nogle af disse listers frontfigurer prøvede at videreføre traditionen i den nye Hjørring kommune, men har for hvert valg måttet notere tilbagegang i tilslutningen. 

Ved det første valg i den nye kommune, i 2005, blev Lokallisten med 26,6 procent af stemmerne den stærkeste liste i Hjørrings første byråd (og spidskandidaten, Hirtshals’ mangeårige førstemand Knud Størup, følte sig på valgnatten snydt, da en række politiske partier trods Lokallistens flotte valg gik sammen om at gøre socialdemokraten Finn Olesen til borgmester). 

Da vælgerne i 2021 sidst stemte i Hjørring, fik listen 2,9 procent af stemmerne.

Tilbagegangen kan skyldes mange ting: At listens politik ikke har appelleret til tilstrækkeligt mange, eller at der blandt kandidaterne har manglet stærke, kendte navne. Eller noget helt tredje.

Det afhænger af politikken og kandidaterne 

Nu har en ny ikke-partipolitisk liste, Vendelbolisten, set dagens lys i Hjørring. Kandidatlisten tæller foreløbig flere borgere, der flittigt har deltaget i den lokale debat, herunder et enkelt nuværende byrådsmedlem med en fortid i Dansk Folkeparti. Listen synes blandt andet at ville opsamle den modstand, der flere steder i kommunen er mod vindmøller og solfangere, men har også andre programpunkter.

Flere andre steder i landsdelen pusles der også med tanker om denne type lister. 

Virkeligheden er imidlertid, at der i nutidens kommuner skal betydeligt mere til for at opnå valg end i de langt mindre kommuner, vi havde før 2007. Det forekommer derfor tvivlsomt, at denne type lister kan genvinde fordums storhed.

Netop i Hjørring - med Lokallistens glorværdige fortid in mente - kunne der formentlig være et vist potentiale for en ikke-partipolitisk liste ved næste års kommunalvalg. 

Forudsat naturligvis, at den, set gennem tilstrækkeligt mange vælgeres øjne, har det rigtige program og de rigtige kandidater.