De næste dages vejr indbyder til frisk luft i frokostpausen

Skal du arbejde hjemmefra i den kommende uge, så kan du glæde dig over, at det nok bliver vejr til en gåtur i frokostpausen.

Hvis du skal tilbringe mandagen derhjemme, fordi din arbejdsplads eller din skole er lukket ned på grund af frygten for coronasmitte, så kan der være anledning til at få lidt frisk luft.

Vejret viser nemlig forårstegn i løbet af mandagen, og generelt går vi ind i en uge, hvor solen kommer til at titte frem.

- Især ud på eftermiddagen vil der være en hel del sol. Vinden lægger sig næsten og går i en nordlig retning, og temperaturniveauet ligger på syv til otte grader, så det vil føles forårsagtigt, siger TV 2 VEJRET's Ellen Nybo.

Den kommende uge ser ifølge TV 2 VEJRET relativt tør ud, og frem mod næste weekend ser forårsfornemmelserne ud til at fortsætte.

Se vejrudsigten for de kommende dage her:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland