Otto B. Petersen har gjort sit forarbejde, inden han onsdag eftermiddag er med til at tage hul på en helt ny praksis, som Region Nordjylland netop har indført, når han som den første private borger får foretræde i det politiske akut- og praksisudvalg.

02:02

For første gang får borgere taletid i udvalg hos Regionen.

1 af 2

Debut: Otto får foretræde for politisk udvalg

Hans mission er at få overbevist politikerne i akut- og praksisudvalget om, at de har taget fejl, når de har sagt nej tak til hjertehjælp fra Trygfondens Hjerteløber app.

Otto B. Petersen har gjort sit forarbejde, inden han onsdag eftermiddag er med til at tage hul på en helt ny praksis, som Region Nordjylland netop har indført, når han som den første private borger får foretræde i det politiske akut- og praksisudvalg.

Han er en mand med en sag, en hjertesag, og det kræver forberedelse for at få budskabet ud, for der er bare afsat ti minutter til pensionisten fra Aalborg, der gennem et stykke tid har undersøgt og arbejdet hårdt på at finde op og ned i sagen om, hvorfor regionspolitikerne har sagt nej til den hjertestarterordning, som Trygfonden står bag.

Helt ærligt, hvorfor ikke prøve det, og hvis det ikke virker, eller der er problemer, så kan man jo bare fyre systemet igen. Og tænk, hvis det er en succes – og det rent faktisk kan redde liv

Otto B. Petersen

- Jeg har søgt aktindsigt i sagen, og jeg har ringet rundt til alle medlemmerne af akut- og praksisudvalget for personligt at høre deres holdning til, at regionen udelukkende satser på hjertestarterhjælp ved hjælp af det sms-system, som regionen har kørt med flere år – og ikke det tilbud, som Trygfonden har via en app. En ordning som i øvrigt både Region Hovedstaden og Region Midt benytter sig af, fortæller Otto B. Petersen.

En hjertesag

Og det er helt bogstaveligt en hjertesag for Otto B. Petersen. For han er selv hjertepatient og har et ønske om, at hjælpen er nær og hurtig, hvis uheldet skulle være ude, og han eller andre har brug for hjælp fra en hjertestarter.

- Jeg har oplysninger om, så er 800 nordjyder klar til at være med i den app, som Trygfonden har lavet. Og det er da dumt, at vi i Nordjylland ikke benytter os af den hjælpsomhed, der ligger der, siger Otto B. Petersen.

Ifølge Otto B. Petersen har politikerne i Region Nordjylland taget deres beslutning om et nej tak til Trygfondens Hjerteløber app på et forkert grundlag.

- De vidste godt, at det ville være gratis at sige ja tak og melde sig til, men de troede dengang i efteråret, de tog beslutningen, at det ville koste 270.000 kroner om året allerede efter det første år. Men det passer ikke, jeg har qua den aktindsigt, jeg har, fået dokumentation for, at det vil være gratis de første tre år at bruge appen, og det først er i år 4, men ville skulle betale for nogle softwareopdateringer, fortæller Otto B. Petersen og fastslår:

- Helt ærligt, hvorfor ikke prøve det, og hvis det ikke virker, eller der er problemer, så kan man jo bare fyre systemet igen. Og tænk, hvis det er en succes – og det rent faktisk kan redde liv.

Det er blandt andet det argument, som Otto B. Petersen onsdag eftermiddag vil fremlægge overfor regionspolitikerne.

- Jeg vil kigge dem dybt i øjnene og understrege, hvis de igen siger nej, så kan det koste liv, fastlår Otto B. Petersen.

Ville melde sig selv

Det var da også et spørgsmål om at redde liv, der i første omgang fik Otto B. Petersen til at interessere sig for Trygfondens Hjerteløber ordning. Han hørte om initiativet på TV2News en sen aften, og han var derefter klar til straks at melde sig til ordningen.

Han downloadede app’ en og gik i gang med at registrere sig.

- Så fik jeg at vide, at jeg ikke kunne tilmelde mig, fordi jeg bor i Nordjylland. Og app’ en gælder ikke her – kun i Midtjylland og i region Hovedstaden.  Så tænkte jeg, det kan da ikke være rigtigt og gik så i gang med at google en masse om, hvorfor det ikke kunne lade sig gøre, fortæller han.

Helt konkret virker Trygfondens Hjerterløber app på den måde, at den alarmerer folk i nærheden om et potentielt hjertestop, og så kan de vælge at løbe, køre eller på anden vis bringe den nærmeste hjertestarter til personen i nød.

Og det kan ofte betale sig, viser erfaringer. I omkring 40 procent af tilfældene er der ankommet mindst én hjerteløber inden ambulancen. Det viser tal fra Region Hovedstadens Akutberedskab, som forskere har set nærmere på.

Omkring 35.000 danskere har på 14 måneder meldt sig som hjerteløbere. Der er stort potentiale, mener læge og forsker Linn Andelius fra Region Hovedstadens Akutberedskab, skriver tv2.dk.

Ifølge TrygFonden vil en person med hjertestop, der først får hjælp, når ambulancen ankommer, have tre procent chance for at overleve. Men yder en person i nærheden - for eksempel en hjerteløber - førstehjælp, inden ambulancen ankommer, stiger chancen for at overleve til 12 procent ifølge fonden.

Håber på både og

Otto B. Petersen har ikke meget til overs for argumentet fra Region Nordjyllands side om, at det er et problem, at det kan lade sig gøre at melde sig som hjerteløber via app' en selv om, man har en plettet straffeattest. 

Modstanden mod hjerteløber-appen går på, at man kan risikere at sende hjerteløbere ud i private hjem, der ikke har en ren straffeattest, for det er ikke et krav fra Trygfonden. Det er det i den sms-ordning, som Region Nordjylland har valgt. Der ud over har alle, der er med i sms-ordningen fået et førstehjælpskursus. Til gengæld er der foreløbig begrænset med grupper i Nordjylland. 

- Hjerteløberappen har dog langt flere medlemmer end sms-ordningen og vil derfor formentligt kunne dække meget længere ud i krogene af Nordjylland, lyder modargumentet fra Otto B. Petersen. 

- Og med hensyn til straffeattesten, så tror jeg helt ærligt, at man vil være lidt ligeglad, om den person, der kommer  med en hjertestarter, er tidligere straffet - for det er et spørgsmål om liv eller død, siger Otto B. Petersen.

Han håber, at han i løbet af ti minutter kan få overbevist de politiske medlemmer i udvalget i dag om, at man i det mindste skal prøve Trygfondens løsning - og samtidig fortsat bruge den eksisterende sms-ordning.